Uddannelses Systemet

Børn Lærer At Skrive Ved At Tegne Bokstaverne Som Var De Et Maleri Udtryk For En Symfoni Af Forsåelse For Al Liv, Moder Gaia, Far Orion Nebula, Vinden Som Susede En Sang, Alfe Pigen Som Sprang Over Din IPhone og Tilførte Dig En Inspirende Tanke : )?

Børn Lærer At Skrive Ved At Tegne Bokstaverne, Som Var De Et Eventyr I Regnbue Gennemsigtige Sandheds Krystal Viden som Vidne på Alt Hvad Bladenes Raslen på Træerne & Havets Grov eller Fin Brusende Sang Lærke Engel Havde At Fortælle : )?

Børn Ønsker At Forene Alt I Deres Hjerter Med Det De Simulerer I De Skrevne Buende sig Her og Der Lov Bokstaver og Alle Mulige Vegne I Tilsynelande Tilfældige og Usammenhængende Blæk Klatter På Papirerne ; )? Med blå eller rød stempler med små røde bånd eller Gyldne Tråde om Den Sammenrullede For At Vi Taler Om ; )? – Og De Med Små Nummer Rød Skrift Okkulte Du Er Solgt Til Slave I Din Underbevisthed men bare rolig du opdager det ikke i tide og Vi Vil Da Gerne Sørge For At Du Aldrig Vågner Op : )? Så Din Bokstavs Skrift Forbliver Såååå Helvedes Uharminisk Grim At Se På, At Enhver Ville Give Op : )?

Børnene Er Uskylds Rene I Deres Livskim O

De Ønsker At Lade Ordene Danse Rundt Om Og Ind I Og Sammen I Forening Og Oneness Indtil I Lukker Det Rådne Ladende Sig Langsomt Døende I Ligeglade Hærdet Hjerte Posering Mig Da Lige Med Herop : )? Ja,
Indtil I Lukker Det Sammen I En Streg Som Kan Foldes På Ny I En Lidt Anderledes Form : )?

Sådan Åbnes Tale Kanalen I Hjertet Op ; )?

Til DEBAT ;

Av HEDDA ANDREASSEN, 15 ÅR FRA BERGEN
Publisert:11. desember 2015, kl. 15:40
Karakterpresset nå til dags er enormt høyt, skriver 15 år gamle Hedda Andreassen i dette innlegget.

Jeg skriver dette i dag fordi jeg vil at alle der ute, lærere-foreldre- elever skal se at det er ikke lett å være en elev nå til dags.
Gi oss en pause, vi fortjener det. Jeg snakker ikke om flere ferier, det er ikke det vi trenger. Vi trenger å kunne føle oss vel på skolen, mener Hedda Andreassen.
Gi oss en pause, vi fortjener det. Jeg snakker ikke om flere ferier, det er ikke det vi trenger. Vi trenger å kunne føle oss vel på skolen, mener Hedda Andreassen. (Foto: Roald, Berit)
DEL
LESERBREV DEBATTJeg sitter her kvelden før, kvelden før spansk fremføringen og naturfagsprøven. I hånden har jeg to tykke hefter med stoff som skal pugges og kunnes til i morgen. Jeg kan verken det ene eller det andre.

 

imageimage10385418_801564816608136_4913247291977279408_n

Hvordan snakker man om overtro i Spania i flere minutter?
Hvordan kan jeg vite forskjellen på organiske og uorganiske stoffer? Ved siden av meg ligger det masse tørkepapir, brukt. De er full av tårer, fortvilelser og frustrasjon. Jeg orker ikke lese mer, jeg orker ikke tenke eller huske mer.

Hvorfor er målet å slite oss ut?

Jeg er så lei av å komme hjem, ta frem en bok, og øve resten av uken. Jeg går i 10. klasse, og får hele tiden høre om hvordan videregående blir til neste år.

Om jeg er utbrent nå, hvordan blir det til neste år?

Når vi snakker med lærerne om hvordan de har det svarer de alltid at vi må huske å puste, senke skuldrene og stresse mindre. Det er så enkelt for de å si!

Jeg har hele ungdomskolen jobbet hardt for gode karakterer, det har jeg oppnådd- men for ingen grunn. Jeg har jobbet for de 6-erne i 8. klasse for ingenting, jeg har øvd i fire timer til den gloseprøven i spansk for ingenting. Hvorfor er det bare godtatt å få en 5-er eller 6-er? Hva er så galt med å få en 4-rer?

Vi har heldagsprøver, fremføringer, tester i hvor høyt du hopper, om du kan bøye verbet «hablar» i spansk, om du kan lage risotto i mat og helse, sy en pute i kunst og håndverk. Vi har innleveringer, gloseprøver, begrepsprøver, gruppeprosjekt, filmanalyser, fagsamtaler og eksamener. Skoledagen er ferdig rundt tre-tiden, etter skolen er det rett hjem for å gjøre lekser, gjerne i en eller to timer hver dag. Er det rart vi blir sliten?

 

imageimage

 

Karakterpresset nå til dags er enormt høyt. Men det er ikke bare på skolen man må prestere, også hjemme, på fritidsaktiviteter, med venner og ellers sosialt. Det er mye. Nå kjenner jeg at jeg er utrolig sliten, både fysisk og psykisk. Om det ikke handler om å ha det beste snittet, så handler det om å ha de fineste klærne på skolen, den nyeste mobilen eller det største huset.

Ungdomskolen skal være gøy, noe nytt og kjekt. Du skal glemme alt som heter karakterer, og leve livet. Dette er vår ungdomstid, men den har forsvunnet sammen med all skolearbeidet. Jeg kjenner ikke meg selv, har ikke tid til å finne ut hvem jeg vil være. Er ikke det hele poenget med ungdomskolen?

Gi oss en pause, vi fortjener det. Jeg snakker ikke om flere ferier, det er ikke det vi trenger. Vi trenger å kunne føle oss vel på skolen. Jeg savner helt klart den tiden da vi bare gikk på skolen for å lære noe, men nå, nå går vi på skolen for å høre om de nye prøvene. Jobbe mot de, pugge, skrive notater og se videoer. Gi oss en liten avbrekk nå. Det er desember, la oss lage julepynt, høre på julemusikk og være sammen i denne hyggelige tiden.

Jeg skriver dette i dag fordi jeg vil at alle der ute, lærere-foreldre- elever skal se at det er ikke lett å være en elev nå til dags. Dette er helt klart en fulltidsjobb, og vi trenger støtte og respekt fra dere andre!

 

imageimageimage

 

 

Gi oss en pause nå, nå orker jeg ikke mer.

Hedda Andreassen er 15 år. Hun har skrevet leserinnlegg om hvordan skolehverdagen til en 10.-klassing fortoner seg.
Hedda Andreassen er 15 år. Hun har skrevet leserinnlegg om hvordan skolehverdagen til en 10.-klassing fortoner seg.

 

3-Fav-Milky-Way-Colors-JPGimage

Skriv et svar