Tvang og Magt Ucensureret

Sol Gudimage

Debatforum omkring lovbrud i Børnesagerne, kommunalt omsorgsvigt og administrativ korruption.

Fredelig Demonstration foran Christiansborg. Shirin Brokmann Herbert Nielsen forklarer råt og uforsødet om Børnesagernes sande natur. Det at fjerne børn fra hjemmet har desværre udviklet sig til det rene galskab som mest af alt ligner top styret organiseret kriminalitet.

image

Lånt Status :

En lille kort beskrivelse om den menneskehandel der foregår i offentligt regi i danmark . Et system der hvert år tager tusindevis af børn ved hjælp af kriminelle handlinger hvor selv domstolene er dybt korrupte og hvor der ikke findes en uvildig ombudsmand

Sådan her starter nogen børnesager : Med Dokumentfalsk. Sagen har nu kørt videre på ægte mafia vis i 2 år og er blevet blå stemplet hele vejen igennem det åbentlyse korrupte retssystem. Hør Marlene Krog Rasmussen i Byrådet :

 

Følg med i Shirins Børnesag her på Folkerådets hjemmeside : Skriv i søgefeltet : Shirins Børnesag

Shirins Børnesag

Følg også med i Shirins Børnesag på Facebook siden  Justitsmord

 

 

( https://www.youtube.com/watch?v=tvcIIRnYJSQ )

HVOR MANGE BØRN ER ANBRAGT OG HVOR LÆNGE

Omkring 1 procent af alle børn og unge i Danmark bor ikke sammen med deres forældre, men er anbragt uden for hjemmet. Sådan har det været de seneste 30‐40 år. I 2010 svarede det til ca. 12.000 børn og unge mellem 0 og 17 år. Blandt voksne har omkring 6 procent på et eller andet tidspunkt i deres opvækst været anbragt uden for hjemmet.

imageimage

 

image

image

Faderen var dømt for seksuelle overgreb på børn. Alligevel tildelte retten i Australien ham samvær med sin 17-årige datter. Omtrent samtidig begik hun selvmord og efterlod et afskedsbrev til sin far, hvor hun fortæller om hvor ondt det gjorde indeni i hende efter at han havde misbrugt hende.

Denne sag indgår i en rapport om hvordan familieretten fungerer i Australien, hvor børn ikke beskyttes tilstrækkeligt imod seksuelt misbrug, men derimod udleveres til krænkerne.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3652028/Abbey-17-writes-poem-sexually-abusive-father-killing-herself.html

Druide Fødsel

DØMT PÅ FORMODNINGER, RISIKIVURDERINGER & “MANIPULATION,SEDUCTION, PROBLEM, REACTION, SELUTION HVAD SAGDE JEG” FORUDSIGELSER – SKER DET I DANMARK?

Man tror det næsten ikke. Det kan ikke være sandt. Tænker de fleste.
Selvfølgeligt dømmer vi da ikke nogen på formodninger risikovurderinger og forudsigelser – det er jo absurd at forestille sig. Vi har aldrig hørt om at nogen blev dømt for mord, på forudsigelser, risikovurderinger og formodninger – der skal mere tungt bevismateriale til. Det ved vi.
Sådan er det, i det meste af vores system. Heldigvis.
Men på anbringelsesområdet er det lov og ret at tvangsanbringe på baggrund af formodninger, risikovurderinger og forudsigelser. Og dermed dømme barn og forældre til at skulle bo og leve adskilt, med kun lidt eller meget begrænset samvær og kontakt
Her er hvad loven siger (Servicelovens § 58 – stk 1 & 2)
Betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Anbringelse af et barn eller ung uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver kan kun foretages, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af omsorgssvigt af forskellig art.
Der skal også være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat bor hjemme.
Åbenbar risiko
Der kan være tale om åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling af følgende grunde:
1 forældrene ikke formår at drage tilstrækkelig omsorg for, eller sikre behandling af barnet eller den ung
2 forældrene udsætter barnet eller den unge for vold eller andre alvorlige overgreb
3 barnet eller den unge udviser misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder
4 barnet eller den unge har adfærds- eller tilpasningsproblemer
Begrundet formodning
En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet betyder ikke, at det er en betingelse, at kommunen først har afprøvet alternative eller mindre indgribende foranstaltninger.
En begrundet formodning vil f.eks. kunne foreligge, hvis det ud fra de foreliggende oplysninger og materiale må forudses, at forebyggende foranstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til at sikre barnets eller den unges trivsel og udvikling.
Det afgørende er, om en anbringelse uden for hjemmet vil være mest formålstjenligt set i forhold barnets eller den unges behov.
(Kilde: https://ast.dk/born-familie/sager-om-born-og-unge/anbringelse-uden-samtykke)
Den åbenbare risiko skal blot beskrives som vurderet og/ eller observeret, som værende til stede. Det bliver i de fleste sager, ikke dokumenteret yderligere. Men det får alvorlige konsekvenser for de konkrete forældre og børn, som trods reel manglende dokumentation og bevisførelse, fra kommunen, intet kan gøre – fordi disse formodninger, observationer, risikovurderinger og forudsigelser, bruges og godkendes, som bevisførelse og dokumentation.
Men så kan forældre og børn vel fremlægge deres dokumentation og deres syn på tingene, vil mange sige. Og så vil fejl osv blive rettet. Ja – gid det var sådan. Men det er det ikke.
Familien står under undersøgelsen og opbygningen af sagen, oftest alene overfor systemet, og er ofte både skræmte, vrede og kede af det – og uden viden om hvordan de skal håndtere det der sker og reagere på fejl og formodninger, partshøringer mm. Indsigelser, klager og dokumentation som påviser forældrenes synspunkter og fakta omkring familien, negligeres og inddrages ofte ikke i de endelige vurderinger og afgørelser. Forældre og børns udsagn, handlinger mm fordrejes og beskrives både fejlagtigt og negativt. Protester registreres som manglende samarbejdsvilje. Accept registreres som anerkendelse af de urigtige påstande. Det er en catch-22 situation som mange desværre havner i.
Først til sidst – hvis kommunen vil anbringe og forældrene ikke samtykker – får familien beskikket en advokat, som får få timers salær, for at føre deres sag for dem i B&U udvalget.
Tænk hvis man først gav en mordsigtet, en advokat, når anklageren sammen med politiet mm havde opbygget sagen og var klar til domsafsigelse? Sikke et ramaskrig der ville lyde!!!
Men når der er tale om familier og børn, accepterer vi tilsyneladende et minority-rapport system, at træde i stedet for den retssikkerhed og de rettigheder, som alle borgere burde være beskyttet af!
Er det bare mig, som synes det er helt galt??? Hvad tænker du???

FUTHARK HNIAS TEMBEL
 

Nogle børn er anbragt i en årrække – måske allerede fra de er nyfødte. Andre er anbragt i kortere tid. Blandt de ældste anbragte (de 15‐17‐årige) har omkring halvdelen været anbragt i mere end tre år, mens en fjerdedel har været anbragt i længere tid end syv år.

Halvdelen af anbringelserne bryder sammen

Endnu andre flytter frem og tilbage mellem forældrenes hjem og forskellige anbringelsessteder. Det kan skyldes, at årsagen til anbringelsen ikke længere eksisterer, men det kan også skyldes, at anbringelsesforløbet bryder sammen, og at en døgnanbringelse afsluttes uplanlagt. Årsagen til disse såkaldte sammenbrud i anbringelsen kan enten være, at barnet ikke ønsker at være på anbringelsesstedet, eller at anbringelsesstedet ikke magter barnets problemer eller af andre grunde giver op. Blandt unge anbragt uden for hjemmet oplever næsten halvdelen et eller flere af disse sammenbrud.

Flest unge bliver anbragt

Der anbringes lidt flere drenge (54 pct.) end piger (46 pct.), og blandt nye afgørelser om anbringelser er unge overrepræsenterede. Omkring 70 pct. af afgørelserne om anbringelse drejer sig således om de 12‐17‐årige, og de 15‐17‐årige udgør alene omkring 40 pct. af alle nye anbringelser.

 

image

 

De fleste anbringelser er frivillige

Langt de fleste anbringelser er frivillige. Det vil sige, at både forældremyndighedsindehaveren og den unge selv, hvis han eller hun er over 15 år, har samtykket. I 2010 var 85 pct. af anbringelserne frivillige, mens 15 pct. var tvangsanbringelse. Anbringelse med tvang finder sted, hvis kommunen vurderer, at der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider skade.

 

  • 1 pct. af alle børn og unge bor ikke sammen med deres forældre
  • 6 pct. af voksne har været anbragt uden for hjemmet
  • 52 pct. af de ældste anbragte (15‐17 år) har været anbragt i mere end tre år
  • 27 pct. af de 15‐17‐årige har været anbragt mere end syv år
  • Der bliver anbragt lidt flere drenge (54 pct.) end piger (46 pct.)
  • Der bliver anbragt flest unge (12‐17 år)
  • 44 pct. af unge anbragt uden for hjemmet oplever et eller flere sammenbrud i deresanbringelsesforløb
  • 85 pct. af anbringelserne er frivillige, 15. pct. er tvangsanbringelser.Kilde: Ankestyrelsen; Danmarks Statistik; Olsen, R.F., Egelund, T. & Lausten, M. (2011): Tidligere anbragte som unge voksne. København: SFI: 11:35; Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst, A. (2010):Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. København:SFI: 10:06.

 

image

 

 

Når Advokater Brokker Sig over Mangel på Retsikkerhed ;

Nu den helt gal igen i Tønder Kommune; Endnu et bevis på at Forvaltning og Kommune ikke griber ind og fjerner de børn, der har brug for hjælp.
Tønder Kommune burde lukkes ned for evigt. Det der kan selv Folkerådet PCOTU gøre bedre !!!!???? ;

http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/25/staerk-dokumentar-en-ny-toender-sag/#.VfChEpzyGEM.facebook

Citat ; Gry Rambush

” Og lad det dog være en lærestreg til de som har sammenfaldende tendenser som Mor i denne historiske sag. Og det gælder også nogle af de kvinder der for nuværende konspirerer omkring mit virke og bekæmper mig personligt, fordi jeg kæmpede for fædre som Jesper. Det er grusomt. Alt godt til barnet i sagen❤️ ”

http://livsstil.tv2.dk/samliv/2015-12-08-jesper-har-ikke-set-sin-soen-i-fem-aar-nu-har-han-faaet-foraeldremyndigheden

 

Dramatic Escape From Barnevernet!
ESCAPED: The young couple have escaped with their twin daughters to Poland and is now internationally wanted by police. Photo: Olav T. Griswold / TV2 & nbsp;

Two young parents took things and their destiny in their hands recently. They somehow escaped WITH THEIR CHILDREN from Norway’s Barnevernet to Poland. This is the absolutely fascinating and dramatic story of parents Erik and Natasha who 9 months ago had their twins confiscated by Barnevernet immediately after birth when the 21-year-old mother was wrongly accused of being developmentally delayed.

The parents went to the media when their children were confiscated, and under the pressure of publicity Barnevernet allowed the parents to be reunited with the children while living in a Barnevernet institution. This is a place where they were observed, followed, criticized etc. This is the kind of institution where Barnevernet slowly builds a case against parents. Every inadequacy, every mistake, every reaction is recorded and reported. The ultimate goal is to present all the evidence in some judicial forum and have the children removed permanently.

Well, all that is out the door now.

The parents somehow received a tip that the CPS was not going to give the children back on a permanent basis, and they took matters into their own hands. They seized an opportunity to take the children and ran away from the mother/baby center where they were living. They somehow left Norway without tipping off border personnel and are now in Poland. Was it another Polish Rambo rescue? We do not know!

Sure enough, the Barnevernet decision handed down this week was unfavorable to the parents, but by then the entire family had fled. Good for them.

But as we already know, Barnevernet is very vindictive. They have charged the parents with criminal conduct and will pursue them via the European Interpol. The result of this pursuit will be interesting because the family is now located in an undisclosed small village in Poland. They will eventually be found and an extradition process started.

Delight in Truth predicts that Poland will probably not extradite the couple after the recent CPS drama that has swept European countries. There are other parents who have escaped from Barnevernet to Poland before and they have found refuge there to raise their children in peace.

This is a great story. It makes your want to cheer for the protagonist, people like the Bodnarius, Barbu, Michalakova, baby Aria family etc. And in the process, the Norwegian CPS looks bad. Very bad.

Systemsvigt / Børnesag ;

LykkeMarie Jørgensen har født 4 børn. Det sidste barn mener jeg at hun fødte i hemmelighed for at beskytte barnet imod overgreb og tortur fra de danske “myndigheder”.
Læs nærmere her: http://krigermoren.blogspot.dk/

Jeg mener at dette er LykkeMaries to grupper hvor hun kæmper for at få sine børn hjem:
Hjælp med at få Noah, Rachel og Alberte og lille Malthe hjem (159): https://www.facebook.com/groups/455720694467597/

Hjælp med at få Rachel hjem (933): https://www.facebook.com/okt21

 

Disse overgreb imod ganske almindelige borgere er dybt bekymrende, PCOTU ønsker et samarbejde med Norge og Sverige ;

Mit hjerte BLØDER – denne søde svenske Kvinde har fået tvangsfjernet sit barn. Vi bør ikke kalde os mennesker mere……..

image

NU KOMMER DOKUMENTAREN SOM KNUSER DET NORSKE ” BARNEVERNET ”

Filmskaperen og skribenten Kathrine Haugen er en norsk manusforfatter og filmprodusent. Hun har sammen med søsteren Sissel Haugen skrevet manuset til dramaserien Himmelblå som var en suksess på NRK. Nå er hun i ferd med å sluttføre en film om det norske barnevernet, der hun spesielt tar for seg saken med den tsjekkiske moren Eva Michalakova (bilde).

Alt tyder på at filmen kommer til å bli et knusende oppgjør med barnevernet og det filmskaperen kaller «Den Norske Standarden». Norge har en lang tradisjon med sterk sosial kontroll over befolkningen, og filmskaperen mener å kunne lese inn i statens premiss for barnevernlovgivningen et mål om å eliminere alle sosiale problemer – for å være det første land i verden for å skape «The Perfect State». Hun sammenlikner systemet med hekseprosessene i Middelalderen og mener Eva Michalakova er utsatt for en Kafka-prosess.

 

image

 

På sin nettside forteller Kathrine Haugen om sitt filmprosjekt, og sine vurderinger av saken mot Eva Michalakova, som hun første gang traff da den tsjekkiske moren fortalte om hvordan hun var blitt behandlet av de norske myndighetene under et seminar om barnevern på Charles University i Praha i 2014. Kathrine Haugen var til stede på seminaret fordi hun allerede var i gang med å skrive en avhandling og samle stoff til sin dokumentar om det norske barnevernet.

«Eva Michalakova er mor til to barn. To gutter. David og Denis. For å sikre at de to guttene vokser opp til å bli solide og produktive norske borgere har norske myndigheter bestemt at både David og Denis må bryte alle bånd med sin mor Eva og resten av deres tsjekkiske familien. De er tatt opp i to separate norske hjem. Selv om begge er borgere av Tsjekkia,» skriver Kathrine Haugen i sitt knallharde oppgjør med den norske sosialismen sin nettside.

«Barnevernsystemet har lange og solide tradisjoner i Norge, som var det første landet i verden som vedtok en lov som ga den norske stat tillatelse og ansvar for å ta seg av barn (i realiteten barn fra de nedre deler av samfunnet) i år 1900 – tradisjonen fortsetter med økende styrke i dag. En enorm vekst i norsk økonomi de siste 40 årene eller så er en plausibel forklaring på hvorfor antall barn tatt bort fra foreldrene med makt har eksplodert i Norge de siste ti årene,» skriver hun, og fortsetter:

«En annen rimelig forklaring er at Norge fortsetter en over hundre år gammel tradisjon med sterk sosial kontroll. Lovene som gjelder i disse tilfellene beviser dette punktet. De er skrevet og tolkes på en måte som ikke etterlater rom for familien til å protestere mot statlig innblanding i privatlivet.

I en regjeringsoppnevnt rapport, «Raundalen-utvalget» fra 2012 heter det at deres etiske standpunkt er «å svekke familiers makt og frihet og å aktivere samfunnet for å redde de mest sårbare barna».

Med dette synet er det ikke rart at fem barn er tatt fra sine foreldre uten advarsel hver dag i tilsynelatende «beste landet på jorden» til å leve i. Gruppen sier også at en av grunnene til dette etiske standpunktet er å sikre at barn vokser opp til å bli «solide og produktive medlemmer av samfunnet til beste for nasjonen».

At denne politikken bryter med grunnleggende menneskerettigheter er ikke et problem for den norske regjeringen som blindt fortsetter sin offensive kampanje mot familier som bor i Norge. Tanken bak denne politikken er den samme i dag som den var da loven først ble skrevet – kontroll over arbeiderklassen – for å beskytte samfunnet mot barn som kan være en trussel mot sosial orden. Norge har i dag ressurser til å implementere denne ideologien til sitt fulle potensial og i denne forbindelse ferdigstille et eksperiment som startet for godt over et århundre siden.

Man kan også lese inn i statens premiss et mål om å eliminere alle sosiale problemer – for å være det første land i verden til å skape «The Perfect State». Og midlene for å nå dette målet er gjennom et svært stramt system av lover og senere effektiviteten som disse lovene utføres med.»

 

image

 

Kathrine Haugen forteller at hun og hennes familie fikk besøk av Eva sommeren 2015 i den lille byen der de bor. Eva, som ikke var verdig av det norske barnevernet å fungere som en mor, kom svært godt overens med familiens datter. I dag jobber Eva Michalakova som lærerassistent.

Filmskaperen forteller på nettsiden at hun første gangen møtte Eva i Praha i oktober 2014 under en sesjon holdt på Charles University. Hun var der for å gjøre opptak for dokumentaren om det norske barnevernet. Det var hennes første besøk i Praha.

Der brukte hun blant annet tid på å besøke Franz Kafka-museet. «Den slående likheten mellom «The Trial» av Kafka og Eva’s erfaring med det norsk undertrykkende statsapparatet kan ikke ignoreres,» skriver hun, og forklarer:

«Hvis du først bli anklaget for «noe» og på bakgrunn av disse vage mistanker – som er konstruert av fremmede, til neste trinn i prosessen; den massive de-menneskelig prosessen Eva var – og fortsatt er – utsatt for. Et tegn på justismord – sier professor dr. philos. Arild Linneberg – er når man gjennomfører en karaktermord på tiltalte.

Eva ble først lagt merke til av en ansatt i barnehagen. Hun følte Eva var «rar». Frø av mistenksomhet ble plantet – og med dette blikket som ble kastet på Eva av mistillit – vokste mistanker til beskyldninger som senere vokste både i antall og i alvorlighetsgrad før Eva endte opp med å bli «den uhyrlige» mor. Og uten å være i stand til å bevise at anklagene var falske – mister Eva retten til å ha noen kontakt med de to guttene hun elsker og også har gitt fødsel til.»

Filmskaperen tror dette er en situasjon som det er umulig å fullt formidle i en dokumentar, og mener man må gå til Franz Kafka for å forstå hvordan det føles å bli satt i denne situasjonen.

image

 

Kathrine Haugen skriver på nettsiden at det er viktig for henne å vise at det ikke er foreldrene som er de kriminelle i disse tilfellene, og fortsetter:

«Mønsteret som gjentar seg i alle tilfeller som undersøkes i denne dokumentaren er laget på forhånd. Først av alt er det en historie bygget på nasjonalt nivå – en fortelling utviklet over det siste århundret da forskerne ble sterkt påvirket av den positivistiske School of Criminology som hadde vunnet hegemoni. Siden denne versjonen av virkeligheten vant slaget om hvordan du ser verden på, er konsekvensene en enorm vekst i yrker knyttet til å oppdage, diagnostisere og behandle barn. Det er også viktig å understreke at alle yrker angående barn i Norge – fra jordmor, til leger, sykepleiere, barnehagelærere og lærere – stadig blir minnet om deres plikt til å rapportere enhver form for abnormitet til myndighetene.

Folk blir også – gjennom massive kampanjer, både betalte og redaksjonelle kampanjer i aviser og TV – minnet om hvor sårbare barn er – og at vi alle har en plikt til å kontakte Barnevernet om vi har den minste mistanke om at noe er galt med et barn eller dets foreldre.

Vi blir fortalt at denne kampanjen er for å sikre hjelp til barn i nød, men når man studerer tekstene, lovene og ideologien bak denne sosiale konstruksjonen, er forutsetningen fortsatt nasjonens behov for å holde en høy grad av sosial kontroll . Staten har en spesiell forpliktelse til å sørge for at «gullet til nasjonen» – arbeidsstyrken – blir så solid som den kan være.

Det faktum at apparatet som er konstruert for å «hjelpe» disse barna selv ved flere anledninger erkjenner at deres ansatte ikke har det utdanningsnivået eller nivået av personlige evner som trengs for å gjøre jobben skikkelig, og i samsvar med loven, stopper ikke myndighetene fra å øke antall barn som utsettes for denne særegne formen for bistand til å bli velfungerende voksne.

Det er forståelig at Norge som en ekstremt homogen nasjon med en lang tradisjon i å praktisere det man kan si er en alvorlig form for sosial kontroll, føler behov for å bruke makt for å opprettholde fred og stabilitet når demografien i landet endres dramatisk. Men det er grenser for hva staten kan tillate seg å gjøre i denne forbindelse, og menneskerettigheter er en av regelverket Norge har avtalt å håndheve og opprettholde.

Kraftig integrering av individer er assimilering. Det er interessant å være vitne til den mangel på tålmodighet myndighetene i Norge har i forhold til de som avviker fra standardinnstillingene. Og det er fascinerende å oppleve brudd i det som blir sagt og hva som faktisk blir gjort i dette landet med de som er merket «annerledes».

Vi sier at vi er en tolerant og forståelsesfull nasjon – men hvis et barn har feil type klær i barnehagen – går alarmen, og myndighetene er varslet. Fordi det er så mange som avviker fra «normalen» vokser antall familier rapportert til Barnevernet raskt. Rundt 50 000 familier blir utsatt for en grundig etterforskning av myndighetene hvert år».

Kathrine Haugen har kalt sin film Den Norske Standard. Tittelen er hentet fra en ytring av en sosialarbeider. Hun sa at alle barn som bor i Norge har rett til å leve under Norsk Standard. «Denne standarden er noe veldig klart,» skriver filmskaperen. «Det er klart for meg når jeg leser dokumentene om Eva og hennes familie at barnehagens ansatte – og senere barnevernet, mente at Eva’s sønner ikke levde under hva de anså for å være en høy nok standard».

«Det må påpekes at Eva’s to sønner ikke levde under forhold som på noen måte rettferdiggjorde statenes handlinger mot dem,» skriver hun, og fortsetter:

«Som jeg sa tidligere, og som denne filmen vil vise – mønsteret i alle tilfeller er de samme. Enten barna som blir tatt kommer fra en matrielt sett velstående norsk familie eller en innvandrerfamilie med mindre penger – fungerer systemet på samme måte.

Når Eva’s to gutter blir skilt fra sine foreldre og deres respektive familier, er de skilt fra hverandre som søsken, men de blir stadig nordmenn. Den sosiale orden er oppnådd.

Den norske politikken viser en mangel på forståelse for individet og individets rettigheter. Å frata to tsjekkiske mindreårige borgere deres rett til å ha kontakt med deres biologiske familie uten bevis for vanskjøtsel, er ikke hva man forventer fra en demokratisk nasjon i Europa i 2015. Det kan være noe man kunne forvente fra et totalitært regime, men ikke fra en demokratisk nasjon som vi oppfatter oss selv å være.

Jeg tror kanskje protestene i utlandet, og de nærmere undersøkelsene andre nasjoner nå foretar av Norge, vil avdekke at den offisielle presentasjonen av Norge er i strid med hva Norge egentlig er – at det er en offisiell fortelling som viser en harmonisk nasjon, men som faktisk dekker et system som ikke er sammenlignbar med den status og stilling Norge har som en bærer av menneskerettigheter.

Hvis man forsøker å svare på de gamle spørsmålene; Hvem, hva, hvor, når, hvordan og hvorfor i lys av barnevernets og nasjonens forpliktelser og etiske standpunkt om «å svekke familiers makt og frihet» er det enighet i dette landet om at den største faren et barn blir utsatt for er sine foreldre. Og merkelig nok er det mødrene som representerer den største trusselen mot deres barn. Som vist både i enkeltsaker og den nasjonale fortellingen – det er en stor frykt blant samfunnsviterne – arkitektene bak politikken – at mødres psykologiske forhold kan påvirke barna på en negativ måte.

Her må man ta en enda større bygging av historier og fortellinger i betraktning når man forsøker å finne ut hvorfor det er slik. Jeg tenker på en bok av Salman Rushdie jeg leste for mange år siden – «Skam» – og hvordan behovet for å kontrollere kvinners seksualitet stammer fra behovet for å kontrollere ressurser. Å være i kontroll over «maskinene» som produserer «nasjonens gull» – det mest verdifulle produkt vi vet – barn, er ikke en ny oppfinnelse i samfunnet.

I Eva’s tilfelle er det både fascinerende og dypt skremmende å se hvordan fortellingen om Eva og hennes liv i Norge er konstruert. Og for meg – som forfatter – er det vanskeligste med å arbeide med disse sakene, det som opprører meg mest, de åpenbare fordommene bak byggingen av tekstene som danner bevisene mot foreldre og barn. Den totale mangelen på nøkternhet og anstendighet i utformingen av setninger som er ment å bevise at disse personene er skyldig i det som det undertrykkende apparatet har anklaget dem for, bringer meg tilbake til heksejaktens tidsalder. Tegn skal tolkes i verste slags måte. For meg er dette en prosess som gjør at anklagerne blir kriminelle.

Eva Michalakova har besluttet å kjempe for henne og hennes sønners rettigheter. Hun har tatt på seg å kjempe mot et system som i over hundre år systematisk har tatt barn fra sine familier for å bli oppdratt av staten. «Veien til helvete er brolagt med gode intensjoner» er et ordtak som kan gjelde for den offisielle norske familiepolitikken. Men dette gjelder bare dersom hensikten faktisk er å redde barn fra voldelige foreldre.

Hvis målet er å sikre en stabil arbeidskraft og å opprettholde en sterk sosial kontroll – er forutsetningen endret. Det er stor forskjell på en ideologi bygget for å beskytte individet fra en maktstruktur og det motsatte – en ideologi som forsvarer maktstrukturen mot en privatperson. Som i dette tilfellet er et barn.

Dette er selvsagt også et filosofisk spørsmål – hvem som har eierskapet til et menneske. Det kan være at flertallet av nordmenn faktisk mener at det er nasjonalstaten som eier barna, og at de fleste mener det er greit å gi opp foreldrenes rettigheter til statsapparatet, slik at samfunnet som helhet kan bestemme hvordan, hvor og av hvem barna skal oppdras.

Men dette har ikke vært en klar politisk idé diskutert og stemt over på en demokratisk måte. Derfor kan man si at det er foreldrene som har eierskap over barnet, og at dette prinsippet er likt for alle foreldre. Og dette betyr at foreldrene har noe å si om hva hensikten med barnets liv er. Det kan være at foreldrene synes det er problematisk at barnet skal bli født inn i en tilstand til å bli en ren produktive del i apparatet. Det kan være at foreldre ønsker å gjøre plass for at deres barn skal utvikle seg til et individuelt menneske med egne ønsker og behov.

I Praha var det advokater, politikere og akademikere fra hele Europa som diskuterte disse sakene. Noen av familiene som hadde mistet sine barn til myndighetene både i Storbritannia og i Norge var også til stede for å dele sine historier.

Etter sin tale brøt Eva Michalakova sammen i tårer. Det gjorde mange av deltakerne på arrangementet også. Som norsk skammet jeg meg. Eva’s far og jeg snakket i en pause. Han minner meg om min far, og jeg kan bare forestille meg det vonde denne familien har holdt ut i mange år nå.

Pressen var tilstede på arrangementet og Eva måtte gi intervjuer. Den norske advokaten som deltok på arrangementet ble også intervjuet av to TV-kanaler. De ønsket svar på hvorfor Eva’s barn kunne bli tatt fra henne i denne saken. Dette er et spørsmål jeg prøve å svare på i denne filmen.

Jeg har tilbrakt tid sammen med Eva det siste året. Jeg har besøkt henne der hun nå bor. Jeg har snakket med folk som kjenner henne veldig godt. Jeg kjenner de påstandene som konstruerer hennes historie. Og jeg har sett hvordan hun går godt sammen med barn».

Kathrine Haugen mener at Eva Michalakova’s tilfelle er et justismord, så det er ingen objektiv film som snart er ferdig produsert. Men den er sannferdig.

«Skaden som har blitt gjort mot henne og hennes barn kan ikke rettes opp. Men dette betyr ikke at vi bør gi opp kampen mot det som kommer fra et udemokratisk regime. Det er svært viktig at det er konstruert en alternativ versjon av den offisielle historien – og det er viktig at denne versjonen er basert på faktiske og dokumenterte hendelser – som ikke er tilfelle med den versjonen den norske rettssystemet oppfattet som sannheten,» skriver hun.

image

onsdag den 9. december 2015
Den statssanktionerede destruktion af moderskabet

Linda Saugsted er gået under jorden, fordi kommunen vil tvangsfjerne hendes barn. Det har vi vidst i de tre uger, det foreløbig har varet, men Ekstra Bladet satte i går Linda Saugsted på forsiden, for hun er jo ikke hvem som helst.

Susanne Staun 3
Linda Saugsteds far, Jørgen Saugsted, skød og dræbte nemlig advokat Anders Lindholt i fogedretten i september sidste år og gjorde et ihærdigt forsøg på også at tage livet af datterens eksmand.

Lige siden “blodbadet i byretten” – BT’s beskrivelse – har der hvilet en skygge over Linda: Når hendes far kan finde på sådan noget, er hun sikkert heller ikke for god selv.

Susanne Staun 1

Modpartens advokat, Lars Borring, var ikke sen til at udnytte besmittelsen og udbad sig højlydt ekstra sikkerhed, når han skulle møde Linda Saugsted i retten. Lars Borring vidste udmærket, at den spinkle, ængstelige 34-årige kvinde ikke udgjorde nogen som helst risiko for nogen som helst. Men han vidste også, at auraen fra hendes far hvilede over hende som en forbandelse, og at han snildt kunne udnytte den til sin fordel.

Susanne Staun 2

Shame on you, Lars Borring!

Også Tårnby Kommune har nu besluttet, at Linda er så farlig for sin søn, at intet andet end en omgående tvangsfjernelse dur. Nu har Linda lige pludselig personlighedsforstyrrelser. Hvornår trækker kommunen en ægte, sprællende kanin op af hatten?

Shame on you, Tårnby Kommune!

– der ikke ser det som normalitetstegn at gøre alt, hvad man kan for at beskytte sit barn mod at blive fjernet fra sin primære omsorgsgiver og kastet i armene på vildfremmede.
Linda har hele tiden været en ængstelig og beskyttende mor. Nu er hun fuldt forståeligt bange; og det skal også sygeliggøres. Man kunne forestille sig, at betryggelse og opbakning havde været bedre end denne heksejagt.

 

Susanne Staun

Det stod på et meget tidlig tidspunkt klart, at alle hjulene i Systemdanmark var drejet i retning af at knuse Linda for farens synder.

Vi var mange, der på et tidligt tidspunkt vejrede, hvor det bar hen, og rådede Linda til at forlade landet hurtigst muligt. Men Linda er tryghedsnarkoman. Hun har en sød kæreste, der savner hende lige nu, et hus, hun holder af i et område, hun kender. Og hun mente ikke, at den form for udflugt ville være godt for den lille dreng.

På det tidspunkt havde hun endnu ikke set det, hendes far så, og som fik ham til at handle, som han gjorde. Hvad var det, han så? Dette: En mor, der jages af myndigheder og politi, fordi hun prøver at beskytte sit barn.

At Linda skulle være farlig for sin søn giver nogenlunde lige så god mening som at sige, at Jesus var farlig for menneskeheden, og efter Brønderslev og Tønder og en tsunami af kommunale undladelsessynder over hele landet, som aldrig når aviserne, står det klart, at kommunens kække arbejdsbier ikke kandiderer til optagelse i Mensa.

For mig har Linda altid symboliseret en form for moderkærlighed, vi underkender i dag. Som vi i ligestillingens navn kører en bulldozer henover og skænder.

Præcis derfor valgte jeg  – med Lindas billigelse – at bruge dette billede til forsiden af min roman. Jeg skrev jo om destruktionen af moderskabet og gav derfor grafikeren  billedet med denne besked: ØDELÆG DET.

Det første  forsøg var ikke godt nok:



image

 

Det var de næste par forsøg heller ikke; men da grafikeren omsider havde kørt billedet igennem grenhakkeren, revet det over og sat ild til det, blev det omsider ødelagt nok:

Vi er lige ved at være nået dertil, hvor virkeligheden efterligner kunsten – hvis man kan kalde det ødelagte billede kunst. Vi er lige ved at være der, hvor destruktionen af moderskabet er tilendebragt.

Under den skudsikre hovedforhandling  i byretten på Frederiksberg lagrede især to ting sig i min bevidsthed: det akavede øjeblik, hvor Saugsteds advokat, Merete Stagetorn, bad Jørgen Saugsteds kone fjerne de roser og hilsener fra venner og familie, hun havde strøet ud over gulvet bag det pansrede glas.

Og hænderne på hver sin side af det pansrede glas på dette – sikkert ulovlige – billede, hvor Linda Saugsted taler med sin far.

Hvis nu bare Linda havde forbandet sin far og hans handling langt ind i helvede, havde hendes liv været lettere.

Men det gjorde hun ikke.

Derfor er hun nu farlig.

Civil ulydighed og selvtægt begås, når loven ikke er etisk nok. I dette tilfælde forhindrede loven Jørgen Saugsted i at beskytte sit barn og barnebarn. Han kunne ikke se nogen anden udvej. Saugsteds handling var ikke en fantastisk løsning; det er mord aldrig. Og som den faldt ud, gjorde den ondt værre.

Men Saugsted var og er en kærlig familiefar –– uden voldshistorik og uden retspsykolgiske anmærkninger. Når en sådan mand pludselig begår en handling som denne, bør den ransages nøje.

For der er mere, hvor dette kommer fra.

 

De Danske System Ofre ;

 

Hvorfor må denne Far ikke holde Jul med sin Søn?

Lasse Persson er udsat for Justitsmord og hans Søn er offer for kommunalt Omsorgsvigt. Trist Skæbne.

image

Gruopvækkende” snyd i socialsager: Kommuner fejler bevidst i sagsbehandlingen
Skrevet af Sten Thorup Kri… den 30. november 2015 – 6:30

Der begås fejl i fire ud af 10 socialsager i kommunerne – og fejlene begås ofte bevidst, så kommunerne sparer penge. Det er forrykt, mener DF og Det Radikale Venstre, som vil straffe kommuner, der snyder i sociale sager.
Ankestyrelsen opgjorde i forrige uge, at kommunerne begår fejl i fire ud af 10 social-sager.

Fejlene betyder, at borgere ikke får de ydelser, de måske eller er berettiget til. Mange af fejlene begås bevidst af kommunerne, der kan spare penge ved at trække en sag i langdrag eller slet og ret fejlbehandle.

Sådan lød det på en konference afholdt af Advokatrådet i København sidste torsdag.

DF og R vil stoppe snyderiet
Det skal være slut med snyderiet, lød meldingen fra både Dansk Folkeparti og de radikale på konferencen, der udviklede sig dramatisk på baggrund af oplysningerne.

Hvis en kommune bevidst snyder en borger, der har ret til sociale ydelser, så skal kommunen, dens ansvarlige ledelse eller begge parter straffes med erstatningskrav og bøder, mener de to partier.

 

POLITIK 3. FEB. 2013 KL. 23.25
Statens advokat får tre gange så meget for en børnesag som en privat advokat
Kammeradvokaten får et fast salær på 30.000 kroner for at føre en sag for staten om fjernelse af børn. Advokaten, der skal bistå familien, får 10.000 kroner. Grotesk, siger formand for familieadvokater.
BO MALTESEN
Rets- og kriminalreporter
Staten betaler Kammeradvokaten, det private advokatfirma Poul Schmith, 30.000 kroner i fast salær for at repræsentere Ankestyrelsen i byretssager om fjernelse af børn.

Det er tre gange så meget, som den advokat, der skal varetage familiens interesser, får tilkendt af byretten. Her er fast takst 10.000 kroner.

LÆS OGSÅStaten spilder millioner på advokat

Hvis en sag ankes til landsretten, får Poul Schmith et fast honorar på 25.000 kroner, mens den beskikkede advokat får 6.700 kroner af retten.

Men forskellen er reelt større. Kammeradvokaten skal efter aftale med Finansministeriet give en tredjedel storkunderabat til staten, fordi firmaet har monopol på at føre sager for ministerier og styrelser.

Det giver firmaet en omsætning på over 300 millioner kroner om året.

Svært at retfærdiggøre
Formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen, siger, at hun er rystet og chokeret over oplysningerne om Kammeradvokatens salærer, som Politiken kan offentliggøre efter at have fået aktindsigt i Ankestyrelsens afregning med Poul Schmith.

»Vi har haft en fornemmelse af, at Kammeradvokaten fik et meget højere honorar end de af mine kolleger, der fører børnesager. Men at det er så højt, når staten oven i købet skal have 33 procent rabat, er rystende, chokerende og grotesk. Det er godt, det nu kommer frem, for det er svært at se noget som helst fagligt argument for, at Kammeradvokaten skal have tre-fire gange så meget, som vi får tilkendt«, siger Helle Larsen.

LÆS OGSÅHvad mener Corydon om Kammeradvokatens monopol?

Ankestyrelsen betalte sidste år cirka 24 millioner til Poul Schmith i salær, moms og udgifter til kørsel, overnatning og kopiering af materiale til retten. I styrelsen siger vicestyrelseschef Jan Henriksen, at Kammeradvokaten gør et betydeligt stykke arbejde med sagerne.

»Du kan ikke sammenligne, det er æbler og pærer. Kammeradvokaten repræsenterer staten«.

Forkert sammenligning
Også administrerende partner hos Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen siger, at det ikke er »retvisende« at sammenligne salæret på 10.000 kroner til den beskikkede advokat med de 30.000 kroner, Kammeradvokaten får efter fastprisaftalen med Ankestyrelsen.

»Statens advokat skal dels udføre arbejdet med at indbringe sagen for retten, dels belyse sagen objektivt, blandt andet ved at udarbejde en redegørelse for alle sagens oplysninger og dokumenter«, siger Tomas Ilsøe Andersen.

Det er rystende, chokerende og grotesk
Helle Larsen, advokat
Men den køber Helle Larsen ikke.

»Jeg er fortørnet over, at Kammeradvokaten mener, han har mere arbejde med de her sager end vi. Kammeradvokaten samler sagens dokumenter, men tilfører den ikke noget nyt og har ikke kontakt med de personer, sagen handler om. Det er rutine for dem, der er meget sjældent noget principielt i de her sager«, siger advokatformanden.

Hun peger på, at hendes kolleger har møder og kontakt med de forældre og børn, det handler om:

»Der er tale om et meget indgribende skridt over for en familie, når en kommune vil fjerne et barn. Familien er ofte ramt af mange andre problemer og i krise, så det er krævende for en advokat at være deres repræsentant. Det er jo samtidig sådan, at mine kolleger har børnesager som en del af deres blandede forretning. Men Kammeradvokaten fører alle statens sager på det område og har derfor så stor en erfaring, at det må kunne gå meget effektivt for sig«.

Overbetaling
Danske Familieadvokater mener principielt, at et salær på 10.000 kroner i byretten er for lavt og bør gradueres fra sag til sag, siger Helle Larsen, men:

»Det ville være overbetaling, hvis vi fik 30.000 kroner for at udføre det arbejde, Kammeradvokaten udfører i de her sager, og som vi kan klare med samme kvalitet«.

Aftalen mellem Ankestyrelsen og Kammeradvokaten om faste salærer for børnesager er en knopskydning på den aftale, som firmaet har med Finansministeriet.

Efter aftalen skal Poul Schmith ikke anføre timeforbrug og timeløn på den enkelte sag, når firmaet sender regningen. Men staten skal som storkunde – det samlede køb af advokattimer hos Poul Schmith er nu over 320 millioner kroner om året – have en tredjedel rabat i forhold til ‘normalt salær’.

LÆS OGSÅAdvokat for staten har topindtægt

Gennem mange år har Ankestyrelsen haft en aftale om, at blandt andet børnesagerne betales med en fast pris. Aftalen er ikke skrevet ned, oplyser vicestyrelseschef Jan Henriksen.

Det eneste papir, der findes om arrangementet til 24 millioner kroner om året, er et brev fra december 2011 fra kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen til Ankestyrelsens chef, hvor Hagel-Sørensen skriver, at firmaet »har kunnet holde standard-salæret på 25.000 kroner uændret i fem år, men nu må jeg imidlertid erkende, at vi ikke kan få enderne til at mødes«.

Og så forhøjer han salæret til 30.000 kroner.

Yderligere omkostninger
Det fremgår desuden af tal fra Ankestyrelsen, at styrelsen ud over salæret betaler mange millioner om året i omkostninger. Kammeradvokatens medarbejdere er ansat i København og har derfor udgifter til kørsel, transport og overnatning, fordi de fleste sager føres i provinsen.

Og når den private advokat så møder op i retten, er hans modpart jævnligt en jurist fra Ankestyrelsen. Styrelsen må på grund af Kammeradvokatens monopolaftale med staten ikke selv føre sager.

Derfor har der i flere år været en aftale mellem Ankestyrelsen og Kammeradvokaten om, at to jurister fra styrelsen et år ad gangen kan udlånes til Poul Schmith som advokatfuldmægtige, blot de er »dygtige, engagerede og fleksible« nok.

LÆS OGSÅFakta: Det laver kammeradvokaten

Ifølge aftalen skal de udlånte jurister netop føre Ankestyrelsens sager om fjernelse af børn, og de indgår derfor i Kammeradvokatens børneteam. Det fremgår af Kammeradvokatens hjemmeside, at Poul Schmith over for staten sætter timelønnen for en advokatfuldmægtig til 1.000 kroner.

En børnesag tager erfaringsmæssigt under ti timer til forberedelse og i retten.

Og bagefter skriver den udstationerede jurist så en regning på 30.000 kroner plus omkostninger til sin gamle arbejdsplads, hvor han senere vender tilbage til en løn, der ifølge Djøf’s hjemmeside ligger lidt under lønnen hos Poul Schmith på omkring en halv million kroner om året.

Mulighed for at dygtiggøre sig
Vicestyrelseschef Jan Henriksen er glad for udstationeringsordningen, fordi den giver hans medarbejdere mulighed for at dygtiggøre sig, men mener, at styrelsen selv burde føre sager om fjernelse af børn.

»Det er ‘overkill’ at bruge Kammeradvokatens ekspertise på de her standardsager. Vi vil gerne lade vores egne jurister føre dem. Det vil være attraktivt og udviklende for dem«, siger han og vil »ikke udelukke«, at det kan medføre besparelser.

Ønsket er sendt videre til Social- og Integrationsministeriet, hvor kontorchef Anders Holbøll siger, at »ministeriet ser positivt på muligheden for at åbne for, at statens institutioner kan møde i retssager selv«.

LÆS OGSÅMinisterier: Regninger fra statens advokat er uklare

Ifølge en rapport fra Moderniseringsstyrelsen har en række styrelser samme ønske om at få ændret statens aftale med Kammeradvokaten.

Og det er der gode fortilfælde for. Forbrugerombudsmanden kan selv føre civile sager ved byretten og landsretten. Sagerne føres af ansatte jurister, blandt andre tidligere advokater og dommere. De aflønnes som andre ansatte jurister med særlige kompetencer.

»Det er attraktivt for jurister, at det er en del af jobbet af kunne føre sager. Det kan man ikke ret mange andre steder i centraladministrationen. Og for staten er omkostningen vel også mindre, end hvis man bruger eksterne advokater«, siger chefkonsulent Katrine de Neergaard.

Forbrugerombudsmanden bruger dog også Kammeradvokaten, blandt andet når der er krav om særlig ekspertise, som firmaet kan levere, oplyser hun.

Advokatfirmaet Poul Schmith har de sidste 75 år haft næsten eneret på at rådgive staten og føre retssager for ministerier og styrelser. Der er tale om en ordning, der er enestående i verden. I alle andre lande er statens advokatopgaver spredt på flere eksterne advokatfirmaer, ligesom statens jurister selv fører sager.

 

 

image

Vær Nu med til at stoppe dette vanvid….

Kære PCOTU;
Jeg har talt med flere af vores tværfaglige kollegaer om dette, rigtig sørgelige emne og jeg tænker i den forbindelse om vi som folkeråd kan etablere en debat eller høringsdag, hvor vi inviterer relevante parter!
Jeg tænker på i
– Adoptionstrekanten
– Social retssikkerheds foreningen
– Lotte Bliddal og evt, andre faggrupper, med fokus på system og borgere
– BID og evt. andre foreninger
-Politikkere
-Presse
– Borgere
– Præsten, der står anklaget
– Martin Tidsvilde ( vil have ham, til konkret, at belyse det Grundlovsstridige )
– Relevante Face Book grupper
og i har sikkert flere vi kunne føje til listen
Jeg tænker, at vi skal lave aftale med enkelte mennesker, om at komme med et oplæg, så vi får belyst emnet mest muligt!
Jeg ved, at vi kan regne med Adoptionstrekanten og deres ildsjæle her!

Børn tvangsfjernes oftere ved fødslen med den begrundelse, at moderen sandsynligvis ikke kan tage sig af barnet. Det viser tal fra Ankestyrelsen, som NORDJYSKE Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Fra 2007 til 2011 er der sket over en tidobling af den slags tvangsanbringelser. I 2007 var der tale om tre børn. I 2011 var tallet 38, som blev fjernet med den overordnede begrundelse “utilstrækkelig omsorg”, hvor de såkaldte bekymringsanbringelser ligger.

I Ankestyrelsen vurderer ankechef på børneområdet Henrik Horster, at det har at gøre med tidlig indsats. – I udgangspunktet er det en markant udvikling. Det må man sige.

Jeg tror, at der i kommunerne i forbindelse med behandling i børne- og ungeudvalget er kommet et langt større fokus på en tidlig indsats forstået på den måde, at man i langt højere grad end tidligere vurderer forældrene – også inden barnet er født, siger Henrik Horster til NORDJYSKE. Men ikke alle hilser udviklingen velkommen.

– Udviklingen er ikke blot bekymrende, men skræmmende. Er vi danskere blevet så meget dårligere til at drage omsorg for vore børn? Nej. Måske drejer det sig allermest om, at mange kommuner – efter Serritslevsagen – ikke vil risikere, at “aben sidder på deres skuldre”.

Så er det måske hurtigst og sikrest, at man tvangsanbringer, siger advokat Thomas Kaehne Ghiladi til avisen.

image

 

Børnesag / Danmark / Magtmisbrug / Justitsmord ;

https://sites.google.com/site/thedanishtrap/ministries-dk/tamil-sagen

 

Her er en liste med telefonnummer til de socialetilsyn I alle kommuner, der har man mulighed for at anmelde hvis der er noget man mener de skal se på ;

image

7 thoughts on “Tvang og Magt Ucensureret

  1. #Denmark 2015:
    New book from Danish author Susanne Staun: “Welcome to my nightmare”

    What most would imagine to be fiction, unfortunately is the cruel reality in which many children and their mother´s have to live with in Denmark.
    Reality often is even worse than what can ever be described within a book.
    The concerned mother´s (both Danish and foreign moms) say that if they would not experience the violence & abuse, the bias & corruption themselves they would not believe that this can happen in a European Member State in 2015.
    But as I can confirm myself – due to my child´s and my own terrible experiences with the demonstrably corrupt, biased and inhumane Danish system since 2010, which protects the abusers, rewards the perpetrators, instead of protecting the children and women exposed to both psychological as well as physical violence – this is the uncensored and sad reality.
    The author Susanne Staun also has made a blog with e.g. examples how the Danish Father´s Rights Movement called “Foreningen Far” controlls the media – see link below.
    Lawyer Sonja Toft, who has been on the board of director´s of this organisation for almost 9 year´s has been the “adviser” of my son Oliver´s legally convicted kidnapper, since 2007.
    https://sites.google.com/site/thedanishtrap/personen

    One has to acknowledge that Danish men are perfectly organized and instructed in how to steal children from perfectly fit mother´s. “Foreningen Far” has according to the information I am in possession of existed for 40 year´s and advises Father´s Rights Organisation´s in over 25 other European countries .
    The best interest of the children does not seem to matter and has demonstrably not been prioritized or ensured by Danish authorities, as they support and enable the systematic abuse and violence.

    I hope Susanne Staun´s book will be translated into English and German soon.

    Text from the author´s blog:
    “Velkommen til mit mareridt”

    Aktivistbloggen #mareridt (tirsdag den 13. oktober 2015)
    Det måtte komme, og det gjorde det så også: Dette er min private forfatterblog, og den vil jeg gerne holde adskilt fra al den ballade, jeg ikke kan lade være med at deltage i.

    I over et år har jeg haft direkte udsigt til de overgreb, der dagligt begås mod kvinder og børn, og det er ganske enkelt ikke til at holde ud.

    Deltagerne i disse overgreb er:
    Politikere
    Forældreansvarsloven
    Myndighedsforvaltningen
    Foreningen Far – og
    Medierne

    Og de skal ikke dø i synden. Følg med her.
    (Denne blog tilhører Susanne Staun, som personligt indestår for lødigheden og dokumenterbarheden af de påstande, du finder her. Bloggen skal fungere som en service til de medier, som finder det så umådelig svært at beskæftige sig med det problemkompleks, min roman beskriver.)

    http://mareridts.blogspot.dk/

    #StopChildAbuse & #BringBackOliver

    #UN #UNHCR #dkpol #dkmedier #dksocial #eudk #thenotsowonderfulCPH 

    Google Plus:
    https://plus.google.com/u/0/117005729406180234466/posts/PcwyztnaLU6

  2. Følg også Shirins Børnesag her på PCOTU, et Justitsmord som er blevet blå stemplet hele vejen i retssystemet i nu over et år?

    Skriv Shirins Børnesag i søgefeltet,
    se også “Justitsmord” siden på Facebook med Photos og alverdens opslag og opdateringer i sagen…..

  3. Få din egen blogg!
    Kategorier
    Arkiv

    Maiken Alice.
    20, Stavanger

    Ei jente på 20 år, fra Stavanger. Noe du lurer på, kontakt meg 🙂

    X
    MIN HISTORIE OM BARNEVERNET — PAKKEN SENDES TIL?
    24.01.2014 – 16:55
    100 kommentarer
    At barnevernet har så mye makt skremmer meg faktisk veldig mye og hvor mye de kan ødelegge ett barns liv.
    Jeg kan ikke huske hvor mange steder jeg har bodd, hvor mange ganger barnevernet har flyttet meg rundt som om at jeg bare var en pakke som skulle sendes hit og dit.

    Det hele startet i 2006 når jeg ble tatt fra mamma, jeg, mamma og bror min bodde i Stavanger, og på den tiden var jeg bare 11 år så jeg skjønnte ikke så mye om hva som skjedde, men jeg husker den dagen som det skulle vært i går.
    En helt vanlig dag, gikk på skolen og alt var som det alltid pleide å være, helt til slutten av skoledagen da læreren sa jeg måtte bli med henne til rektor.
    Der satt barnevernet, og fortalte meg at jeg skulle flytte fra mamma, og at jeg skulle flytte til Larvik.
    LARVIK?
    Som er 10 timer ifra alle jeg kjente, opp til onkel og tante som jeg aldri hadde møtt?

    Alt skjedde så raskt, barnevernet kjørte meg fra skolen og direkte til flyplassen! Fikk ikke dratt hjemom en liten tur, og mamma fikk jeg sett i 10 sekunder, for hun satt og ventet i bilen på flyplassen med litt av tingene mine før barnevernet så og si dro meg videre.

    Når jeg kom fram begynte jeg å innse at mamma var langt vekke fra meg, og det gjorde vondt.
    Jeg gråt og gråt, og visste ikke hva jeg skulle gjøre, men følte ikke barnevernet brydde seg så mye.
    Fikk sett mamma 3 timer i måneden, JA 3 TIMER I MÅNEDEN! Og ikke nok med det, barnevernet måtte sitte der under samværet. Fikk ALDRI tid for oss selv.
    Også fikk jeg kun lov å snakke med henne på telefonen hver onsdag i 15 minutter.

    Men mitt ord imot barnevernet sitt hadde ikke så mye å si, for dem bestemte hvordan det skulle være!

    I 2008 fikk jeg beskjeden som forandret livet mitt foralltid, mamma hadde sovnet stillet inn på sykehuset etter å ha tapt kampen mot sykdommene hun hadde.
    Begravelsen kom, og jeg var i Stavanger i 5 timer før barnevernet dro meg med til Larvik igjen, fikk ikke lov til å være med familien min noen dager engang!
    Sitter å tenker på dette den dag i dag, og det er helt galskap!

    Etter mamma sin død ble jeg veldig deprimert, og mange tanker i hodet mitt, men selvfølgelig det er helt vanlig for ei som mistet mammaen sin i en alder av 12 år!

    Ett år senere fikk jeg beskjed fra barnevernet at jeg skulle flytte tilbake til Rogaland, til ett sted som heter Hommersåk.
    Der bodde jeg i 1 år før jeg ble flyttet IGJEN!

    Denne gangen til en instutisjon kalt Josephine Stiftelsen, alt gikk fint di første årene.
    Helt til 2011 til 2012. det var mitt verste år noensinne!
    Jeg var deprimet og sint, jeg var fast bestemt på at jeg ville dø! Jeg klarte ikke mer etter barnevernet skulle bestemme over meg og flytte meg overalt.

    Jeg prøvde å ta livet mitt, men jeg mislykket og havnet på psykriatisk avdeling.
    Der lå jeg i 1 uke, og den dagen jeg ble utskrevet kom barnevernet til meg med en beskjed..
    JEG SKULLE FLYTTE IGJEN!!

    Og denne gangen til en akutt-instutisjon.
    Barnevernet hadde pakket ALLE tingene mine mens jeg var innlagt på psyk og gitt dem til mitt nye bosted.
    Og for dere som ikke vet hva en akutt instutisjon er : Det er ett sted man bor imellomtiden barnevernet finner ett nytt sted å bo!!
    Barnevernet lovet meg at jeg skulle max bo der i 6 uker.. Selvfølgelig var det løgn, for jeg bodde der i 7 månder for jeg takket nei til første tilbudet dem fant til meg etter 4 månder.
    Jeg fikk nemlig tilbud om å flytte til Haugesund til en familie!
    Heldigvis var det bare 5 månder før jeg ble 18 så jeg kunne bestemme litt.
    Haugesund er ett godt stykke fra Stavanger, langt vekk fra alt og alle jeg kjenner.

    Februar 2013 fikk jeg beskjeden om dem hadde funnet ett sted til meg. så jeg skulle flytte, og denne gangen til Tryggheim som er en omsorg instutisjon.
    Jeg hadde ingen valg enn å ta det tilbudet for jeg kunne ikke bo på akuttinstutisjonen lenger.

    I november fant jeg ut at jeg var gravid, jeg var både glad og redd!
    Instutisjonen sa dem ville støtte meg igjennom valget mitt, samme hva jeg valgte.
    Og jeg var fast bestemt på å beholde lille nurket
    HELT TIL :
    Barnevernet ga meg beskjeden om at hvis jeg beholdte kom dem til å ta ungen ifra meg.

    Jeg ble helt knust, for i mitt hodet hadde jeg bare ett valg: Å det var og ta abort, for jeg ville ABSOLUTT IKKE at ungen skulle ha samme oppvekst som meg!!!
    Og det kan jeg på hånda på hjerte at det er en av di verste tingene jeg NOEN GANG HAR GJORT!!

    —–

    Jeg bodde på Tryggheim i 7 månder før jeg flyttet til en leilighet som er Tryggheim sin.
    Og nå er jeg på flyttefot igjen, for jeg orker ikke barnevernet skal være over meg 24/7, jeg har rett og slett fått nok!

    Jeg ser på meg selv den dag i dag som sterk, for jeg har flyttet SÅ MYE og vært igjennom for mye.
    Er helt utrolig for mye barnevernet kan ødelegge og bestemme som sakt.

    ( Barnevernet svarer til det Forvaltnings system vi har herhjemme )

    Hadde satt stor pris på om dere kunne like og dele dette innlegget.

  4. Kommentar fra frustreret Far ;

    For at folk snart forstår, hvad der sker af lovbrud i
    systemDK/Retsvæsnet,
    er her nogle eksempler på
    1 persons sager:

    SystemDK = Kaos & lovbrud 📢

    Når jeg tænker på et barn kommer til 7/7 en søndag… ordene ‘Der er SÅ mange måder jeg kan ramme dig på’ siges en mandag… og først en onsdag starter KAOS. Som både politi og jeg sir… hvem ville afl et barn søndag, for for at foratage mistanker onsdag??? Et SYGT hovede 🚽

    Eks1… Ville melde en lærerinde’s fysiske og grove håndtering af et barn, på Rudolf Steiner-skolen i Esbjerg. Politi, politichef & borgmester JS… AFVISER. JS bruger åbenbart mere energi på, at afskaffe jule’hyggen til ældre på hjemmene 💰

    Eks2… En veninde kontakter mig pga 😟 i familiens rækker. Møder 2 børn (ca 5 og 6år) med 7 & 9 blå mærker, der fortæller om at mor har slået med træ’bøjler til tøj. Igennem politiet er der 0 dom/ansvar og straf til udøveren. Dette er nu flere år siden… og her for nylig bliver jeg informeret om, børnene skal bo hos mor. SystemDK & retssystemet har fejlet fatalt igen igen 😁😳😭

    Eks3 … Løgne som selvmords-kandidat, alko & stofmisbruger, vold/incest, vil slå egne børn ihjel, vil kidnappe egne børn osv osv, er smidt retning mig. Denne type fattige IQ & løgnagtige syge hovede, evner inkompetente systemDK ikke. Denne type opholder 2 børn sig hos… de har hverken snakket med, ell set søster og far i 2-3år. Jul & fødselsdagsgaver er osse forhindret 😭

    Eks4… Med 2 smedeUdd og et fald 6-7m ned pga en andens fejl, resulterede det i 12års bøvl med systemDK. Farvel 3 jobs, 50-80 ugentlige timer, sport, MC & self 0 erstatning 😵

    Eks5… Med diskus & sklerose er det da sørgeligt, at selv sådanne kampe skal bøvles med systemDK 😳

    Eks6… Blev dømt fængsel i byretten, baseret på løgne… og enstemmigt frikendt i Landsretten. Advokaten undlader videoudsagn fra min datter… og advokatnævnet afviser klagen over advokaten 😁

    Eks7… Skriver/klager til landsretten i Viborg ang en sag, hvor der er 2 forskellige udsagn i retten.
    Sværges der ikke tro og lov, straf for ikke at sige sandheden???
    Der er skrevet/klaget FLERE gange til Landsretten… der er 0 svar 😳

    Eks8… Min datters mor, skriver et forklarende brev til Statsforvaltning sydDK… hvor der skrives/tilstås at hun slog sin ca 5årige datter.
    Der sker INTET 😭

    Det er da Skræmmende & Ynkeligt,
    hvad børn/børnebørn overdrages af land engang 😭

  5. Belif Bias og psykologer!

    Av Rune Fardal
    stud.psychol

    I en barnefordelingsak kom det påstander om den ene part som ble bestridt og dokumentert som usanne. Klage til Fylkeslegen i Hordaland , Helga Arianson, førte til følgende svar:

    Ihht lovens innhold skal en sakkyndig rapport være korrekt. Fylkeslegen derimot mener det ikke kan stilles noe krav til at de opplysninger som innhentes av sakkyndige psykologer, skal være korrekte.

    Nå kan dette forståes på to måter:

    1) De vurderinger den sakkyndige gir i sin rapport må være korrekte.

    2) De premissene den sakkyndige legger til grunn for sin rapport må være korrekte.

    Der er undertegnedes mening at begge disse forståelser må være innfridd for at lovens bokstav skal være oppfylt. Pkt. 1) fremstår som opplagt. Det den sakkyndige konkluderer med må være korrekt. Og med korrekt menes da sannferdig. Selvfølgelig er det mulig å gjøre ulike vurderinger, men de må ikke fremstå som gale ut i fra empiri og erfaringsbasert kunnskap generelt.

    Forståelsen gitt i pkt.2) må nødvendigvis også være innfridd, all den tid det er vanskelig å se for seg en korrekt rapport, som bygger på usanne eller ukorrekte premisser. Med andre ord, alle ledd fra premiss, til diskusjon og konklusjon må være korrekte og gjøres korrekt. Da og bare da er det mulig å få en korrekt rapport. En rapport av denne typen vil ofte imøtegå den ene part og gi medhold til den andre. Der er derfor meget viktig at den sakkyndige lager en rapport som blir uangripelig og som er åpen for andre forskere slik at den kan etterprøves. De vurderinger som gjøre må bygge på anerkjent forskning og ikke på egne subjektive synsinger.

    Innen vitenskap er det et ufravikelig krav at forskning skal være etterprøvbart av andre for at det skal kunne anses som gyldig og sannferdig vitenskap. En slik rapport vil ha vitenskapelig ryggdekning i motsetning til en rapport der det viser seg at den ikke er mulig å etterprøve eller hvis premisser viser seg ikke å være sanne!

    Fylkeslegens svar fremstår ut i fra dette som et klart brudd med lovens forutsetning! Hva skjer i det øyeblikket slik innformasjon danner grunnlag for de konklusjoner den sakkyndige trekker? Og hva skjer når den sakkyndiges rapport legges til grunn for domstolenes bedømning?

    Dette er en meget aktuell problemstilling i slike saker. Vi ser stadig referert i media at sakkyndige rapporter blir lagt til grunn som sannhetsbevis av domstolene. Da må det være et mål at slik innformasjon i det minste må være korrekt og ikke bygge på gale forutsetninger.

    I psykologi er det et begrep som heter Belif Bias. Det betyr : ” Å se bort i fra logiske regler, for å lage en konklusjon på grunnlag av egne forutinntatte, eksisterende meninger.”

    Stadig oftere ser vi referert saker der det avsløres justismord. Saker der medisinske eller psykologiske fagfolk har vært inne i bildet. Tidligere lagmann Lange Nielsen har avslør et 30-talls slike saker, der den dømte blir frifunnet, ofte etter at lange fengselsstraffer er sonet. I noen tilfeller har den dømte tatt sitt eget liv!

    Hvilke konsekvenser får slike avsløringer for fagfolkene som står bak? Vel, så vidt meg bekjent får det ingen konsekvenser i det hele tatt! De fortsetter på samme måten. Det er bare et fåtall som selv har resurser til å rettsforfølge slike ”korrupte”, faglig udugelige psykologer.

    Det er vist hvordan sakkyndige psykologer på oppdrag fra barnevernet, gang på gang leverer rene bestillingsverk til barnevernet. I en del tilfeller har de knapt sett personen de skriver en rapport om.

    Hvilke vurderinger gjør egentlig slike psykologer og annet helsepersonell i forbindelse med slike rapporter? Hvorfor er det så vanskelig å få frem grunnlaget for deres konklusjoner? Dessverre er det i dag ikke noe apparat som kontrollerer disse sakkyndige! Når det gjelder rettsoppnevnte sakkyndige i større straffesaker finnes det en rettsmedisinsk kommisjon som sjekker slike rapporter som en garanti for faglig standard. Noe slikt fines ikke for sakkyndige psykologer i barnevern- eller barnefordelingsaker.

    Dette har resultert i omfattende klager på slike rapporter. Folk kjenner seg ikke igjen. Det som skrives kan ofte dokumenteres som usanne påstander fremsatt av den ene part i en konfliktsituasjon. Den sakkyndige går sjelden inn og sjekker sannhetsnivået, selv om det i mange tilfeller er meget enkelt. Ofte finnes svaret i de dokumenter de får utlevert, uten at psykologen verken kan, vil eller evner å se dette. Det er avslørt at enkelte psykologer konsekvent gir barnevernet rett og medhold når de engasjeres av barnevernet for å gi en psykologisk vurdering. Likeledes viser en gjennomgang av slike rapporter i barnefordelingsaker at det er meget stor overvekt av psykologer som mener barna bør være hos mor.

    Dette er ikke bare alvorlig for psykologen selv, men for tilliten både til de enkelte statlige instanser og ikke minst domstolene! I et åpent samfunn er mann helt avhengig av at domstolene oppfattes som rettferdige og ikke fremstår som den forlengede arm av diverse offentlige etater. En slik utvikling vil styre mot anarki, og må unngåes for enhver pris.

    Når slike alvorlige feil allikevel oppstår i stadig stigende grad må det være grunn til å reagere. Helemyndigheter må være klar over slike tilstander. Så langt har de ikke gjort noe. Man kan undre seg hvorfor? Ligger det interessegrupper bak som hindrer slik kontroll?

Skriv et svar