Fælles Civilt Søgsmål

Sol Gudimage

 

PCOTU ’s sagsnummer 26.

Nedenstående brev til Københavns Kommune er et eksempel på PCOTU’s gratis sagsbehandling. Alle navne og stednavne er fiktive. Forældrene er indforstået med at PCOTU samler alle de forskellige sager på denne side “Fælles Civilt Søgsmål” så sandheden om lovbruds sagerne når ud til offentligheden og på den måde ligger vi pres på det danske lands forvaltninger, således at de stopper deres ulovligheder.

PCOTU er et Folkeråd, der bla. skal kigge på de forbrydelser og kommunale overgreb imod ganske almindelige borgere, der begåes i Danmark. Vi vil indsamle så meget dokumentation på Justitsmord og mangel på Retsikkerhed som overhovedet muligt med det formål at lave et fælles civilt søgsmål til den helt nyoprettede engelske og uafhængige klageinstans, Den Internationale Domstol. Der er også en uafhængig Skandinavisk International Domstol under udarbejdelse. Begge vil være relevante i kampen for Retsikkerhed i det danske land.

Jeg har som stifter og leder af Folkerådet PCOTU tilbudt min hjælp og støtte til Lu Qins forældre i forbindelse med anbringelsen af deres elskede Søn. Mit erfaringsgrundlag med børnesager er stort og Lu Qins forældre har været meget glade for vores møder, som altid har været særdeles konstruktive. Lu Qins Forældre har været gode til at belyse deres sag overfor mig. Sammen har vi brugt megen tid på at gennemgå sagspapirerne og er kommet til enighed omkring en lang række aspekter i denne individuelle Børnesag. Vi sidder også parat med ideer til konstruktive løsningsmodeller.

Punkt 1.

Den ensartede og systematiske sagsbehandling har ikke virket i denne sag omkring et kinesisk barn fjernet fra sine kinesiske forældre i Danmark af danske kommunalfolk.
Hvordan ser vi at sagsbehandlingen har været for ens artet? Sammenlignet med de mange andre sager som Folkerådet PCOTU har liggende er der mange ligheder som afslører en ensartet sagsbehandlings teknik, som i denne specifikke sag har haft flere ulemper end fordele. Lu Qin har ikke fået det bedre af at blive fjernet fra sine forældre.

Der må ses på denne sag med friske øjne og der må mønsterbrydes i sagsbehandlingen således at Lu Qins særlige behov ikke overses i processen.

2. De Urigtige og Usaglige Oplysninger i Sagspapirerne

Sagsakterne kommer med op til flere påstande, som samtidig modbevises i rapporten.
Der kan feks. nævnes at Lu Qin er meget roligere i de perioder hvor han har kontakt med sin Far, hvilket fuldstændig modbeviser sagspapirernes senere beskyldelser omkring at Lu Qin ikke skulle nære et stort ønske om at se sin Far og se ham noget mere. Sammenstillet med den tidligere meget flotte udtalelse er der Intet belæg for at udtale at Lu Qin skulle have et belastet forhold til sin Far. Forholdet er godt, og der står nævnt side 3 af 14 øverste linje i psykolog Marie Gammeltofts psykologiske undersøgelse af Jie Ming ordret at ; ” Det observeres af Lu Qin trives bedre i de perioder hvor han har kontakt til sin Far. ”
Det er derfor meget tvivlsomt at Lu Qin skulle have udtalt utryghed i forhold til at besøge sin Far. Hverken Lu Qins Mor eller Far har nogensinde hørt Lu Qin udtrykke at han ikke ønsker at se dem eller at det volder ham besvær at se dem. Under samtlige samvær udviser Lu Qin udelukkende glæde ved at se sine kinesiske forældre.
Det kinesiske folk er meget traditionsbundent og det er altså tilforladeligt hvis en af Lu Qins forældre en enkelt gang har haft udbrudt: “Et barn hører til hos Forældrene.” Set i forhold til Lu Qins forældres kulturelle baggrund er det at have et anbragt barn udenfor hjemmet en frygtelig skam. Lu Qins forældre påstår dog at de aldrig har kommet med sådanne udtalelser, der ville kunne ligge et unødvendigt pres på Lu Qin. De er kede af alle de urigtige oplysninger i sagspapirerne.
Lu Qins forældre forstår godt at de 2 timers samvær udelukkende skal og bør bruges til grin, dejligt samvær og leg. De nærer intet ønske om at tale om anbringelsen med deres søn inde til samvær og påstår at de aldrig har skældt deres dreng ud eller givet ham skyldfølelse og ansvar for anbringelsen.

Kineserne er et meget loyalt folkefærd hvad angår familie og venner. Derfor er det bekymrende at Forvaltningen ikke giver Lu Qin lov til at deltage i feks. sin Morfars fødselsdag, kinesiske mærkedage, kinesisk nytår, ferier, forældrenes fødselsdage osv.
Vi ser et brud på servicelovens paragraf 71, stk. 3.
Det er vores påstand at det skaber angst og utryghed for Lu Qin og hans forældre og det gavner ikke Lu Qins sundhed og udvikling at blive afskåret fra sin kinesiske kultur. Det kan i værste fald føre til identitets krise hos Lu Qin, hvis han begynder at tolke det at være kineser som noget Forvaltningen ikke synes om.

Lu Qins forældre har længe befundet sig i en reaktions fase efter anbringelsen af Lu Qin. Anbringelsen af Lu Qin udenfor hjemmet udgør selvfølgelig en stor belastning for Jie Mings forældre, nu hvor formålet med anbringelsen er ikke eksisterende. Formålet var en frivillig midlertidig anbringelse indtil Lu Qins far kom på benene igen. Lu Qins far er ved godt helbred den dag i dag og derfor er en hjembringelse relevant.

3. Kommunalt Omsorgsvigt

Lu Qin var en sund og glad og rolig dreng hjemme hos hans Mor og Mormor. Lu Qins medfødte vanskeligheder og tic’s var under kontrol. Dette fremgår bla. af Hospitals udtalelsen 2008 som nævnes i Psykolog Mona Gunnersens rapport, side 3, første linje sidste afsnit og side 14, 6 linjer fra bunden ; ” I foråret 2010 oplyses i Journalen at Tourette symptomer med tic’s ikke er det, der fylder mest hos Lu Qin. ”
Det fremgår til slut i rapporten side 14 midt, “Ved den aktuelle undersøgelse ser Jeg ikke symptomer på Aspergers Syndrom.”

Lu Qin var trods sit handikap forholdsvis velfungerende i sin Skole set i forhold til hvordan han klarer sig i skolen den dag i dag.

I 2012 beskriver Birkely Skole Lu Qin som en sød velopdragen dreng, en meget rolig dreng, der altid er glad for at komme i skole.
I 2013 bekræfter Englystskolen denne påstand. Englystskolen udtaler, at Lu Qin var ” en drøm for enhver lærer at have med ude “, ” Lu Qin er i en enorm god udvikling. I forhold til at Lu Qin har diagnosen indlæringsvanskeligheder har han en kurve der går lidt opad. Han gør sig umage og levere et flot stykke arbejde. Lu Qin har en god forståelse for det faglige. Han er meget vidensopsøgende. Han udfordres, er nysgerrig og stiller spørgsmål. ”

Vi bemærker at disse fine skoleudtalelser fra 2012 og 2013 blev indhentet mens Lu Qin stadig boede hos sin Mor. Mor argumenterer at skoleudtalelserne var så flotte dengang, fordi Lu Qin havde en god og tryg opvækst hos sin Mor og Mormor.
Vi ser ikke den samme gode udvikling og flotte skole udtalelser fra perioden efter anbringelsen udenfor hjemmet, altså mens Lu Qin bor hos Randi Søndergård og Finn Petersen. Skoleudtalelsen fra 2013 er blot kopieret videre over i handleplanen for 2014 og fremstår derfor usagligt. Alt i denne sag taler for en hjembringelse.

Mens Lu Qin stadig boede hjemme hos sin Mor og Mormor, kom Lu Qins sociale færdigheder til udtryk i de trygge nære relationer til de børn der var lidt ældre end Lu Qin.
I 2011 dør Lu Qins Mormor. 1 år efter 2012 september måned kommer Lu Qin i aflastningsfamilie 4 dage om måneden efter Mors ønske. Fritidspædagog Sanne fra Fritidshjemmet Søstjernen udgjorde den ene aflastning og parret Randi Søndergård og Finn Petersen udgjorde den anden. Begge kvinder arbejdede i tidernes morgen på fritidshjemmet Søstjernen.

At bo alene med et barn i et fremmed land kan godt være svært for en kineser, og Lu Qins Mormor var en stor støtte.
I 2014 tager Lu Qins Mor til Kina. Lu Qins Mor var ramt af hjemve, sorg og hun ønskede at blive helbredt for sine mave problemer i Kina.
Mens Lu Qins Mor er i Kina mister Lu Qins Far sit arbejde og bliver ramt af sygdom. Københavns Kommune vurderede i samarbejde med Lu Qins Far, at en frivillig anbringelse af Lu Qin var det eneste rigtige at gøre eftersom Lu Qins Far ikke kunne tage sig af sin Søn på grund af gangproblemer. Det kommunale sygehus og privat hospitalet gav modstridende oplysninger hvad angår Lu Qins Fars helbred. Privat hospitalet kunne ikke støtte op omkring diagnosen brok. Lu Qins far helbredte sig selv med naturmedicin og vandt hurtigt førligheden tilbage på blot 2 – 3 måneder. Lu Qins Mor var ramt af hjemve, sorg og hun ønskede at blive helbredt for sine mave problemer i Kina. Mens Lu Qins Mor af helbredsmæssige årsager opholdte sig i Kina blev Lu Qin således anbragt udenfor hjemmet. Lu Qins forældre var begge meget taknemmelige og glade for foranstaltningen og vandt gradvist hver især deres gode helbred tilbage.
Det der startede som en frivillig midlertidig anbringelse er pludselig blevet en sag omhandlende hvorvidt Lu Qin skal blive permanent i anbringelse og Plejemor fortæller Lu Qin at han skal blive i anbringelsen til de 18 år.
Vores påstand er at Lu Qin lider stor overlast og skade af anbringelsen og ville kunne få det både psykisk og fysisk langt bedre hos sine forældre, som har stort fokus på Lu Qins behov og masser af tid og lyst til at opfylde dem.

Det fremgår tydeligt af sagsakterne at Lu Qin er et barn der har brug for tryghed og kærlighed og anerkendelse og at Forvaltningen ikke har kunnet imødekomme Lu Qins behov. Der er derfor tale om kommunalt Omsorgsvigt da Lu Qin på intet tidspunkt har været i bedring efter den frivillige anbringelse men tværtimod kun har fået det værre af at være adskilt fra sine kinesiske forældre og de vante og trygge omgivelser.
Citat fra sagsakt; han spiser dårligt, sover dårligt, kan ikke gå på toilet selv. 1. Juni 2015 Råd og vejledningsrapport fra Mia Andersen.

4. Fordomme imod Kineserne

Mange problemer i denne sag er opstået på grund af fordomme.

Når man gennemlæser sagsakterne ser man mange usaglige påstande som helt klart tager udgangspunkt i danskernes fordomme imod kineserne. Rapporterne bør derfor ses igennem af en kultur forsker med henblik på at afsløre op til flere urigtige oplysninger i sagspapirerne.

Vi må forstå at der er tale om 2 velbegavede og veluddannede kinesiske mennesker. Lu Qins Far er uddannet flymekaniker og Lu Qins Mor er elektriker. I deres hjemland var de vellidt og respekterede.

Lu Qins Mor fremstilles visse steder i sagsakterne som mere eller mindre underbegavet, det nævnes at hendes søns tøj ikke altid er soigneret og ren, hendes mimik er stift og udtryksløst og hun ser ud som om hun ikke har forstået hvad man siger, selvom hun svarer ja?
Min påstand er at ovennævnte ting afslører danskernes dybt forankrede fordomme imod kineserne. Den generelle gennemsnitsdansker, som aldrig har boet eller opholdt sig i Kina og som aldrig har studeret kinesisk mentalitet og kultur og kinesisk historie eller kinesisk sprog, vil måske klamre sig til den overbevisning at folk fra Kina er mindre begavede, de er ikke renlige som vi er det i den vestlige kultur og de ser udtryksløse ud i deres ansigter.

Når vi som danskere ikke kan aflæse et fremmed menneskes ansigt mimik, så kan det skabe angst og fordomme. Grundene til at det i visse tilfælde kan være svært at aflæse et andet menneskes ansigtmimik kan være forskellige alt efter det konkrete tilfælde. I denne sag er det en fejl at beskrive Lu Qins Mor som om hun skulle være mindre begavet blot fordi hendes ansigtstræk for danskeren er uaflæselige?
Lu Qins Mor har ingen problemer med at opnå respekt og anerkendelse i hendes hjemland hvor kineserne er i stand til at afkode / aflæse Lu Qin og Hendes ansigts mimik. Problemet starter først her i Danmark i mødet med system folket.
Fordomme og emotionelle antagelser hører sig simpelthen ikke til i en sag som denne. Nu hvor fejlene er påvist bedes de slettes fra Sagsrapporten.

At Lu Qin virker som et meget tilbagetrukket og forsigtigt barn er ikke nødvendigvis noget forvaltningen behøves at tolke som udsprunget af angst. Forvaltningen overser langt hen af vejen den kulturelle kløft imellem danskere og kinesere. Kineserne ER mere forsigtige i deres omgangsform med fremmede mennesker. Lu Qins forsigtighed er derfor en naturlig forsigtighed som udspringer af en kinesisk mentalitet som danskerne ikke behøves at slå hårdt ned på ved at forsøge at ændre det? Lu Qins medfødte mentalitet bør bevares og anerkendes uden at blive tolket som udelukkende negativt. At være forsigtig er en egenskab mange danskere godt kunne bruge i dagens Danmark.

Et sidste eksempel på chikane / racisme / fordomme imod det at være kineser ser vi i omtalen af Lu Qin, som et barn der gemmer maden i kinderne under Plejefamiliens måltider. Det er en generel fordom der her kommer til udtryk, nemlig den fordom at ; “Kineserne er fattige, de får ikke mad hver dag, hvorfor de gemmer maden i kinderne, når de endelig får noget mad”
Lu Qins Mor har aldrig set sin Søn gemme maden i sine kinder. Der må derfor være tale om at Plejefamiliens kendskab til kinesisk kultur er meget sparsomt og at de møder Lu Qin og Lu Qins Forældre med forudindtagede meninger og holdninger, såkaldte fordomme.
Jeg ser intet belæg for at forsøge at fremstille Lu Qins Mor som mindre begavet. Jeg har boet i Kina i en årrække og taler flydende kinesisk hverdags sprog, mandarin.
Når Jeg taler dansk med Jie Lu Qins Mor, opdager jeg hurtigt hvor veltalende hun er og ja det overrasker mig meget hvor god Lu Qins Mor er til det danske sprog. Hun virker på ingen måde uintelligent.
Ud fra sagsakterne kan jeg jo igen og igen konstatere at Lu Qins Mor er rigtig god til at se Lu Qins behov, også alle de gange hvor forvaltningen ikke ser dem. Ja, så holder Lu Qins Mor stadig fast på sin egen overbevisning og sunde dømmekraft, og det synes jeg er flot gjort. Alenemor og kineser og alligevel tør hun sige kommunen imod. Det synes jeg helt ærligt udviser både et højt selvværd og vedholdenhed.

5. Lu Qins Mor er rigtig god til at se sin Søns behov;

Hun ser hvordan forvaltningens metoder ikke virker og husker hvordan hun selv brugte metoder i hjemmet der virkede og som skabte trivsel og velvære hos Sønnen.
Lu Qins Mor ønsker sin Søn hjem og man må sige hun har sine argumenter i orden.
Lu Qin har kun fået det dårligt psykisk og et lavt selvværd af at være anbragt uden for hjemmet?
Hvad gik galt? Det har Lu Qins forældre og Jeg haft en meget lang snak omkring og vi er meget enige omkring hvad der præcis er gået galt i den her sag.
En af de ting, der er gået galt, det er, at Lu Qins Plejeforældre og Forvaltningen ikke har haft fokus på Lu Qins sande behov her i tilværelsen. Systemet / Forvaltningen og Plejefamilien har udelukkende haft fokus på at forbedre Lu Qins sproglige evner, deres fokus har udelukkende været på Lu Qins faglige vanskeligheder og Forvaltning / Plejeforældre har fuldkommen overset Lu Qins unikke personlighed og unikke talenter og unikke behov i processen. Systemet / Forvaltningen og Plejefamilien har haft et så stort fokus på Lu Qins fejl og mangler og vanskeligheder, at det har skadet Lu Qins selvværd og gjort ham usikker og bange.
Lu Qin er et særligt barn med særlige behov.
Lu Qin føler sig tryg og glad sammen med sine kinesiske forældre som holder fokuset på alle de ting de ved Lu Qin er rigtig god til og som ser på Lu Qin med kinesiske øjne.
Ved at have fokuset på alle de ting som Lu Qin er god til og som gør ham glad formåede Lu Qins forældre at bevare deres Søns selvværd.
Lu Qins Forældre ser desværre deres Søns selvværd er blevet total skadet den dag i dag og dette er sket udelukkende som et resultat af anbringelsen og det udækkede behov Lu Qin har for at udtrykke alt det der er unikt for Lu Qin.
I salgspapirerne tales der meget om Lu Qins ringe mentaliseringsevne, manglende intellektualitet, de manglende kognitive evner osv. osv. og disse forventes at skulle komme til udtryk udelukkende igennem det skriftlige og mundtlige sprog og skolens fag i øvrigt.
Det er vores påstand, at Lu Qin ikke nyder gavn og glæde ved at skulle presses ind i en kasse, hvor han ikke hører til?
Lu Qin er god til at danse og god til at spille musik, god til at tegne og male, og det er igennem disse kreative fag at Lu Qin kan udtrykke intellektuelle sider af sig selv, aldersvarende intelligens, indfølingsevne, og kognitive evner.
Lu Qins Forældre vil kunne imødekomme alle Lu Qins Behov for at udtrykke sig selv og opnå selvværd gennem Kunst og Musik.
Lu Qins Forældre er enddog parat til at melde Lu Qin i en Rudolph Steiner skole for at sikre sig at deres Søn udvikler sig til et helt og velfungerende menneske. Lu Qins Forældre udviser stor evne til at tilsidesætte egne behov og problemer ved at tilbyde at prioritere med sine penge således at der er råd til at give deres Søn den bedste skolegang og på den måde sikre sig at Lu Qin bevarer lysten, iveren og glæden ved at lære nyt. Rudolph Steiner skolen vil inspirere Lu Qin til at opnå selvværd og anerkendelse igennem alle de aktiviteter som Lu Qin er aller bedst til og som er ; LEGO, Løbe, cykle, ro i båd, rulle på rulleskøjter ( ski ), male og tegne, spille musik / klaver og danse.
Rudolph Steiner Skole er den bedste løsning for et særligt sensitivt barn som Lu Qin med specielle medfødte vanskeligheder og unikke talenter samt en kinesisk baggrund.

Lu Qin Mor og Far er også meget opmærksom på at Lu Qin faktisk i selskab med de lidt større børn udviser ganske gode sociale og kognitive evner. Vi ser derfor ikke Lu Qins nuværende sociale problemer som noget der ikke kan løses? Lu Qin har ganske enkelt et behov for at føle sig tryg sammen med de børn der er ældre end ham selv, da erfaringen fortæller ham at han her bliver mødt med accept og anerkendelse i stedet for drillerier over hans handikap.
Forvaltningen og Plejefamilien har ikke haft fokus på vigtigheden af at lade Lu Qin opnå social succes ved at give ham muligheden for masser af succeshistorier sammen med de lidt større børn. Så snart Lu Qin er hjemme hos sine Biologiske Forældre vil de gøre Rudolph Steiner skolen opmærksom på dette særlige behov hos Lu Qin.
Rudolph Steiner skolen accepterer ikke drillerier og tager særligt hensyn til elevernes særlige behov.

Punkt 6
Trauma / Kulturchok

Adskillelsen af Lu Qin og hans forældre har skabt meget angst hos Lu Qin, som ikke bliver set og hørt og forstået. Det er vores påstand at anbringelsen udenfor hjemmet har afstedkommet et dybt trauma for Lu Qin.
Lu Qin føler sig hjemme og tryg og forstået hos sine kinesiske forældre. Forvaltningen og Plejefamilien skaber kun utryghed og angst hos Lu Qin, som har brug for sine biologiske forældre, når han er sammen med sine landsmænd føler han, at han er noget værd og elsket for lige præcis den han er. Hos Plejefamilien og Forvaltningen føler han sig presset til at være noget han ikke er og derfor forsvinder selvværdet. Forvaltningens overdrevne fokus på de faglige færdigheder, overdrevne fokus på Lu Qins fejl og mangler, uden interesse for drengens sande lidenskaber og interesser og uden fokus på Lu Qins unikke menneskelige kompetencer og egenskaber har ledt til de problemer Lu Qin står overfor den dag i dag.
Det kommunale Omsorgsvigt skal og bør standses.

Punkt 7.
Formålet med Anbringelsen er forlængst opfyldt.

Vi må bevæge os væk fra den ens og systematiske sagsbehandling som har vist sig i dette konkrete tilfælde ikke at fungere i praksis, og begynde at dykke dybere ned i sagen hvis vi vil opnå et fælles forståelses grundlag.

På nuværende tidspunkt giver anbringelsen af Lu Qin udenfor hjemmet ikke mening.
Der opstod et behov for ca. et år siden og Lu Qins Forældre takkede glædeligt ja til en frivillig anbringelse.
Vi må som det danske Folk udvise Lu Qins forældre den samme tillid som Lu Qins forældre udviste Forvaltningen da de tillidsfuldt indvilligede i den Frivillige Anbringelse.
Den måde hvorpå vi kan anerkende, respektere og vise Lu Qins kinesiske Forældre tillid er ved at ligge fordommene på hylden og arbejde på at hjembringe Lu Qin til sine biologiske kinesiske forældre, som er det eneste fornuftige at gøre på nuværende tidspunkt.
Sagen er slet ikke tilstrækkeligt belyst til at en permanent anbringelse overhovedet kan komme på tale.

Det er Forvaltningens Pligt at arbejde på hjemgivelse nu hvor Lu Qins forældre igen er ved godt helbred.
Det vil endvidere være et brud på servicelovens paragraf 71, stk. 1 hvis der ikke snarligt gøres tiltag til at Lu Qins familiemæssige forhold bliver holdt ved lige ved at give Lu Qin mere samvær med både sine biologiske forældre og morfar, moster, osv.
Vi ser også et brud på servicelovens paragraf 52 a, stk. 1 eftersom Lu Qin kommer fra en kulturel baggrund med andre slags leveregler, kultur og religion, end hvad der er almindeligt i Danmark. Dette har kommunen imidlertid ikke formået at tage hensyn til.

Der er sygdom i Plejefamilien, Plejemor har været kræftsyg, hvorfor en hjemgivelse absolut bør være på tale i denne periode af Lu Qins Iiv, da det er meget energikrævende at passe Lu Qin.

Punkt 8.
Hvordan Opnåes et godt samarbejde de Voksne Imellem?

For det første er det en sagsbehandlings fejl, at lade Lu Qins børnesamtale foregå sammen med Plejemor. Børnesamtalerne kan umuligt blive saglige og sandfærdige når barnet, måske både før under og efter er udsat for massiv manipulation af den familie som ønsker at beholde Lu Qin i anbringelsen. Lu Qin udtrykker overfor sin Mor og Far at han er bange for Plejemor. Derfor er der god grund til at tro, at Lu Qin har sagt hvad han troede Plejemor ønskede han skulle sige i stedet for at udtrykke egne behov og ønsker. Børnesamtalen modbevises af Samværskonsulentens rapporter, som aldrig nævner at Lu Qin skulle udtrykke nogen som helst modvilje overfor at mødes med sine forældre?

Lu Qins Forældre ønsker et bedre samarbejde med Samværs Konsulent og Plejeforældre samt sagsbehandler. De ønsker at Samværskonsulenten skriver et resume af samværet hver gang der holdes samvær. Efter endt samvær ønsker de en kort samtale alene med observatøren omkring hvad de kan gøre bedre og de kan ved samme lejlighed modtage anerkendelse af Observatøren for de ting, de gør godt.
Der bør holdes et ugentligt møde med Plejefamilien, således at Lu Qins forældre og Plejefamilien kan udveksle holdninger til børneopdragelse og tale om Lu Qins udvikling uge for uge. Ved sådanne møder kan Lu Qins forældre og Plejeforældrene langsomt bygge tillid op til hinanden og tale om de voksen ting, som Lu Qin ikke har brug for at overhøre. Samværskonsulenten bør være med til alle de møder, hvor vigtige beslutninger omkring Lu Qins ret til telefonsamtaler og mere samvær drøftes. Dette er meget vigtigt eftersom Plejefamiliens informationer går i modsat retning af alt det Observatøren er vidne til.
Merian Andersen, konsulent for Plejefamilien bør udskiftes med en ny,
da hun fører partisk sagsbehandling og favouriserer Randi Søndergård og Finn Petersen. Vi beder om at Forvaltningen tilbyder Plejefamilien en ny konsulent som kan se på sagen med friske øjne.
Et alternativ ville være at placere Lu Qin hos Sanne, tidligere ansat pædagog på Søstjernen, hvor Lu Qin altid har stortrivedes. Der er ingen samarbejdsproblemer eller konflikter mellem Sanne og Lu Qins forældre. Sanne lader Lu Qin lege med de lidt større børn og har en mere blid måde at opdrage på. Lu Qins forældre føler at den nuværende Plejefamilie ikke er imødekommende og ikke udviser Lu Qins forældre den nødvendige respekt der skal til for at et godt samarbejde bygget på tillid kan eksistere. Lu Qins forældre har ingen bekymringer angående at lade Sanne passe på deres Søn.
Vi mener det er en meget stor fejl at anbringe Lu Qin hos en familie som Lu Qin ikke er tryg ved. Lu Qin udtrykker igen og igen at han er bange for Randi, som er meget streng.

Lu Qins forældre fortæller mig at de godt kan forstå hvorfor Plejefamilien ubevidst / bevidst spænder ben for Lu Qins udvikling, de gør jo alt hvad der står i deres magt for at beholde Lu Qin og hvem ville ikke gerne det? Lu Qins Mor fortsætter ; “Når jeg ser på Photos af Lu Qin fra dengang jeg var fuldtidsmor, ser jeg en meget sund og charmerende og elskelig dreng. Jeg forstår da godt hvis Plejefamilien har svært ved at give slip på ham, han er jo trods hans vanskeligheder stadig så dejlig og sød dreng, men at Plejefamilien tager alle midler i brug og lyver for at beholde min Søn væk fra mig og Jie Mings far, ja det er et stort problem for os i denne sag.”
Lu Qins forældre ser ikke at Plejefamilien formår at tilsidesætte egne problemer og behov i deres møde med Lu Qin. Lu Qins Mor savner Telefonsamtalerne som er blevet taget fra hende. Lu Qins Mor synes det er underligt at Lu Qin skal straffes for at vise tegn på at sørge over adskillelsen. Når han savner sine forældre burde problemet løses ved at give Lu Qin mere samvær med sine biologiske forældre. At straffe ham for at føle sorg og længsel i sit hjerte er ikke at lære drengen at lytte til og anerkende sine egne følelser som værdi fulde, argumenterer hun. Drengen skal anerkendes når han tør vise at han er ked af det, og når han sørger og savner Mor og Far. Det giver ingen mening at Forvaltningen reagerer med at straffe vores Søn påviser Lu Qins Mor. Det skaber blot en ond cirkel hvor Lu Qin lyst til at udtrykke sine følelser med ord bliver mindre og mindre ganske enkelt fordi Plejefamilien ikke anerkender hans sande ønsker og behov. Han tror jo efterhånden at hans følelser Intet er værd? Det er meget bekymrende. Jeg ønsker en dreng der er god til at lade hjertet og den indre stemme guide og ser en fare for at Lu Qin udvikler psykopatiske træk hvis han fortsat tror at han gør noget forkert ved at vise følelser overfor dem, han elsker?

Punkt 9.
Problemer som Anbringelsen udenfor hjemmet har skabt.

Lu Qins Forældre og Jeg er enige om, at Lu Qin har en række udækkede behov som udelukkende er opstået på grund af anbringelsen udenfor hjemmet :

Lu Qin har et udækket behov for anerkendelse og accept.
Lu Qin har et udækket behov for at få bygget det ødelagte selvværd op
Lu Qin har et udækket behov for sand kærlighed og sand opmærksomhed.
Lu Qin har et udækket behov for at der overvejende bliver fokuseret på Lu Qins særlige evner og talenter fremfor vanskeligheder, fejl og mangler.
Lu Qin har et udækket behov med hensyn til accept og anerkendelse af individuelle behov såsom at dyrke masser af sport og dyrke alle sine kreative sider.
Lu Qin har et udækket behov for tryghed og kontinuerlighed.
Lu Qin har et udækket behov for at holde sit kinesiske sprog ved lige.
Lu Qin har et udækket behov for at vide hvem han selv er, set i forhold til det at opvokse i Danmark med en kinesisk baggrund.

Lu Qins kinesiske forældre udtrykker overfor mig at de er meget bekymrede for livslang emotionel fejludvikling af Sønnen Lu Qin, hvis denne bibeholdes i anbringelsen. Når de ønsker ham hjem er det af uselviske årsager. De ser at Lu Qin er sakket voldsomt bagud og de ved at mange af Lu Qins vanskeligheder langsomt vil kunne forsvinde ved at fokusere på alt det positive ved Lu Qin fremfor Lu Qins fejl og mangler. Lu Qins forældre har masser af tid til at imødekomme Sønnens behov, da de ikke arbejder og de er begge ved godt helbred.

Ifølge Lu Qins forældres udsagn nægter Plejefamilien Lu Qin at dyrke al den sport han er vant til og de forhindrer ham også i at dyrke alle de kreative fag.

Konklusion.

Det er strafbart bevidst at skade et barn. Og spørgsmålet er om kommunen / Plejefamilien bevidst har skadet Lu Qin, eller om der er tale om ganske almindelige fordomme, samtidig med at Plejeforældrene har ladet egne problemer og behov overskygge deres arbejde med Lu Qin. I hvert fald har de været med til at hæmme Lu Qins udvikling frem for at være med til at forme og skabe den bedste version af Lu Qin.
Det er ikke godt nok det her.
Lu Qins Forældre er bevidste forældre der evner at gøre det bedre og deres metoder har de set virke i praksis.
Derfor bør Lu Qin hjemgives.

Jeg vil som leder af Folkerådet PCOTU afslutningsvis påpege, at der i denne individuelle sag ikke foreligger en konstruktiv forældre handleplan med klare arbejdspunkter, som giver mening set ud fra hvad den konkrete situation er. Loven foreskriver en handleplan hvorfor en handleplan er udarbejdet, handleplanen tager imidlertid udgangspunkt i en fordom / emotionel antagelse, at Lu Qins angst har noget med Lu Qins forældre at gøre. Vi har i denne skrivelse påvist at der findes helt andre grunde til Lu Qins angst.
Jeg ser ikke at der på noget tidspunkt i denne sag har været et sundt fokus på at skabe de rette vilkår for Lu Qin, der på sigt ville kunne føre til en hjembringelse? Den mangelfulde og på mange måder meningsløse Handleplan kan ses i sin kontekst som et brud på Servicelovens Paragraf 140, stk. 3. Handleplanen er udarbejdet ud fra et usagligt grundlag; en meget suspekt Børnesamtale; brud på paragraf 148, stk. 1.

Foretog Københavnsk Kommune partshøring inden den skæbnesvangre beslutning om at fjerne Lu Qin fra den Aflastningsfamilie som Lu Qins Mor var så tilfreds med og var der reelt lovhjemmel for at placere ham i en Plejefamilie trods drengens særlige behov for tryghed og kontinuerlighed? Jeg forstår at muligheden for netværks pleje ikke forelå dengang den frivillige anbringelse trådte i kraft? Men at anbringe Lu Qin i den familie som Lu Qins Mor havde samarbejdsvanskeligheder med giver ikke mening. Da Lu Qins Mor var kommet hjem fra Kina, rask og helbredt, kunne støtte i eget hjem have været den allerbedste løsning for Lu Qin? Så vidt Jeg er oplyst blev Lu Qins Mor ikke hørt inden kommunen traf beslutning om valg af anbringelses sted. Loven foreskriver parthøring og ifølge god sagsbehandlings skik burde Lu Qin have blevet tilbudt en telefonsamtale imens hun opholdt sig i Kina og da hun kom hjem til Danmark burde hun have haft lov til at besøge de steder, der kunne komme på tale vedrørende en mere permanent anbringelse udenfor hjemmet. Der bør kigges nærmere på hvorvidt denne sagsbehandlingsfejl er så stor, at selve grundlaget for anbringelsen må erklæres for ugyldigt?

Hvorfor overhovedet beholde Lu Qin i en anbringelse udenfor hjemmet efter Moderens hjemkomst til Danmark, når mange af de andre støtteforanstaltninger, der findes ikke var blevet afprøvet endnu?

Store amerikanske undersøgelser udarbejdet af anerkendte fagfolk har påvist at anbragte børn klarer sig langt ringere ude i samfundet og opnår meget sjældent en længerevarende uddannelse, i sammenlignet med almindelige danske børn der fik lov til at vokse op hos sine biologiske forældre. Undersøgelsen påviser at der skal virkelig kæmpe store belastninger/ problemer i hjemmet til førend en anbringelse vil gavne. Jeg ser ikke sådanne kæmpe store problemer/ belastninger i Lu Qins Biologiske forældres hjem. Samværsrapporterne bevidner at Lu Qin er rigtig glad for og meget tryg ved sine forældre. Der er derfor ingen sund logik i at stadfæste anbringelsen.

Jeg bemærker til slut at Lu Qins forældre er opsat på at lade deres elskede Søn gå på en Rudolph Steiner Skole. Jeg støtter 100 procent op omkring dette gode intiativ og er overbevist om at Lu Qins Forældre er i stand til at løse Lu Qins faglige problemer ved at samarbejde aktivt med Rudolph Steiner Skolen på en sådan måde at Lu Qin udvikler sig til et helt menneske. Der findes igen undersøgelser der beviser at Rudolph Steiner elever klarer sig bedre end gennemsnits danskerne og at de som oftest opnår længerevarende uddannelser.
Forvaltningen har ikke tilbudt Lu Qins Forældre støtte i form af forælder kurser eller forældre programmer efter service lovens paragraf 54 stk. 2, hvorfor Forvaltningen har god grund til at udvise Lu Qins Forældre anerkendelse, når de kommer og præsenterer egne sunde intiativer.

Alt i alt ser tingene slet ikke så sort ud som Forvaltningen fremstiller det i Sagspapirerne.
Vi har hermed påvist at der ikke er grund til de store bekymringer og at Lu Qins forældre allerede er meget afklaret og godt udrustet til at byde deres elskede Søn velkommen hjem.

Med Venlig Hilsen,

Stifter og Leder af Folkerådet PCOTU,
Shirin Brokmann Nielsen

2 thoughts on “Fælles Civilt Søgsmål

  1. Alle Lovbruds Sagerne vil blive nævnt for overskuelighedens skyld på FB siden “Fælles Civilt Søgsmål” uden jeres fortrolige oplysninger og med et nummer, så vi altid ved hvor mange sager vi samlet set har liggende.
    Alle der ønsker at bidrage med deres lovbrudssager til det fælles civile søgsmål, som sendes til den uafhængige Skandinaviske Domstol,
    kan sende sagsakterne / de fortrolige oplysninger plus egne kommentarer / breve til min e-mail adresse eller overrække materialet til mig ved personligt fremmøde.

    https://www.facebook.com/groups/490346894457434/

Skriv et svar