Antikkens Demokrati

Sol Gudimage

 

Debatforum med Fokus på Antikkens Direkte “Demokrati”

Antikkens Demokrati

Demokrati kommer fra to græske ord: Demos – folk, kratos – vælde. Folkevælde. Dvs. styret af folket.
Det athenske demokrati, der varede fra 508-507 f.Kr til 322-321 f.Kr.m, er det bedst kendte eksempel i historien på direkte demokrati. Antikkens demokrati er forskelligt fra det demokrati vi kender i dag. I dagens Danmark, har vi repræsentativt demokrati, hvor vi stemmer på politikere, der deler vore holdninger, til at repræsentere os. Hvorimod man i antikkens Grækenland stemte direkte. Det vil sige, at beslutninger blev taget udelukkende af folket.

På de følgende sider vil vi:

Redegøre for antikkens demokrati og dets institutioner.
Analyse af måden Perikles hylder demokratiet i sin gravtale.
Derudover vil vi sammenligne forskellen på obligarki og demokrati
Udover det har vi interviewet 5 forskellige athenske borgere i alle aldre, ved at stille dem spørgsmålet: “Hvordan er I vokset op med det athenske demokrati?”
Gennem alle siderne fokuserer vi på det positive og Perikles´ opfattelse af demokratiet.
Hvordan fungerede datidens Athenske Demokrati?

For at forklare det athenske demokrati på en let og overskuelig måde, er det en god idé at inddele de forskellige instanser i følgende tre grupper, og forklare hvad disse grupper stod for, og hvad der skete indenfor dem: folkeforsamlinger, folkedomstolen og folkerådet.

Folkeforsamlinger;

Datidens demokrati fungerede således at det var et direkte demokrati hvor man – i modsætning til det repræsentative demokrati, som vi kender fra Danmark i dag – selv stemte direkte til møder på Pnyx Højen. Møderne foregik således at alle borgere havde ret til at stille sig op på talerstolen, og fremsætte et lovforslag. Ofte var det også under disse møder at domsfældelser blev afgivet. Derudover var nogle af hovedopgaverne for folkeforsamlingerne at vælge embedsmænd, og at tage beslutninger vedrørende grundlæggende beslutninger i udenrigspolitikken. Det dobbeltmoralske ved det Athenske demokrati, var at, det efter statens meningen var at det var alle borgerne der skulle styre landet. Men de der blev betegnet som borgerne i Athen var alle mandlige athenere over 20 år, som var født i et lovformeligt ægteskab af forældre der begge var athenske borgere. Det var Perikles der i 451 gennemførte denne sidstnævnte begrænsning, og han gjorde dermed borgerretten til et arveligt privilegium. Kvinderne havde ingen politiske rettigheder, og det samme havde metoikerne (en immigrant – en fremmedarbejder – der enten permanent eller for kortere tid havde slået sig ned i Athen) og slaverne heller ikke.

For at kunne få det direkte demokrati til at fungere, var det nødvendigt at benytte sig af følgende funktioner:

1. Lodtrækning blev som nævnt længere oppe, brugt i forbindelsen med udtagelsen af embedsmænd. Dette var en af grundpiller i det athenske demokrati, og det samme var den “løn” som staten betalte til sine borgere, for deres deltagelse i det offentlige liv. Det var Perikles der indførte denne idé med løn til borgerne der var politiske aktive, og sad i enten folkerådet eller folkedomstolen. Dog fik borgerne der deltog i folkeforsamlingerne ikke løn. Perikles indførte ordningen med løn til embedsmænd i folkerådet eller i domstolen, således at disse borgere både havde råd og tid til at deltage i statens styrende organer.

Ostrakismen
Ostrakismen var en speciel form for justits, der først blev anvendt i 480’erne. Ostrakismen gik ud på at give borgerne mulighed for at, midlertigligt, få fjernet en mand, som de mente var farlig for statens ro og sikkerhed. Dommen foregik således at mindst 6000 borgere skulle stemme, ved at skrive mandens navn på et potteskår. Hvis manden havde flest stemmer imod sig, måtte han flygte til en anden stat, eller til et andet land, i et bestemt antal år. Oftest varede disse år i 10 år. Det var altså ikke en kriminel sigtelse, som sådan, men snarere bare en politisk anklage.
Ostrakisering medførte norrnalt ikke nogen konfiskation af den forvistes ejendom, og den “dømte” kunne dermed vende tilbage til Athen efter et bestemt antal år.
Ostrakismen medførte i få tilfælde dødstraf i stedet for forvisning. Dette skete for bl.a. Sokrates, der havde fået tilbudt landsforvisning, men valgte at afvise det. Så blev han dømt til døden.

Samtidens Negative Syn på Demokrati;

Vi vil præsentere jer for det antikke græske demokrati, med fokus på samtidens negative syn på demokratiet, samt perspektivering til kritiken af den og den aktuelle krise.

Selvom demokrati i vore dage anses for at være den bedste styreform. blev datidens demokrati kritiseret, og ikke bare af hvem som helst, men af de mennesker som vi ser som de største tænkere nogensinde – Platon, Sokrates og Aristoteles – filosofferne.

Kritikken fra filosofferne er baseret fra en grundlæggende uenighed til styreformen. de mente at de dygtige retorikere kunne påvirke mennesker således at meninger bliver ændret – dvs. at det ikke vil være et ordenligt demokrati da det ikke vil være folks egen mening som blev stemt om. denne her uenighed med demokratiet blev forværret idet at Sokrates bliver dømt til døden, som nok ikke skaber fred indenfor dette emne.

Det var f.eks. Sokrates, som inspirerede Platon og mange andre nytænkere til at fortsætte kritikken af demokratiet bl.a. skrev Platon sit værk “Staten”, som var en kæmpe kritik af Demokratiet, og et bud på hvordan i stedet skulle se ud. Staten giver et billede af et samfund, som fungerer efter sætningen “vskomager bliv ved din læst”, dvs. hver man eller kvinde gør hvad han eller hun er bedst til.

Staten
I staten fandtes der regenterne (Filosofferne), håndhæverne af loven (Politiet) og arbejderne (Folket). Det var fuldkommen ligegyldigt hvilken klasse man blev født i, for det var egenskaberne hos et mennesker der bestemte dets plads i samfundet. Værket “Staten” er Platons måde at sige “Demokratiet fungerer ikke rigtigt, eftersom mange mennesker med gode talenter går tabt, idet at det er folks talegaver, som bestemmer samfundets indretning”.

Hermed ikke sagt at det var finere at være filosof end det var at være bonde eller håndværker. I følge Platon fungerede staten nemlig som en krop. Man havde hovedet som styrede fornuften (filosofferne) hjertet som styrede de “ædle” følelser som kærlighed (politiet) og underlivet som styrede drifterne (arbejderne). Hvis ikke der var balance mellem de 3 dele vil der opstå kaos. Dvs. hvis fornuften ikke styrer størstedelen, vil samfundet gå til grunde fordi, at det ikke bliver styret af fornuftige handlinger.

“Staten” var også grundlaget for Platons kritik af demokratiet, for i et demokrati gjaldt det om at overbevise befolkningen gennem tale og argumentation (Retorik). Dvs. hvis en magtsyg og dårlig politiker har gode talegaver, kan han narre og styre et helt samfund på en dårlig måde. Hvorimod en filosof der går op i folkets velværende og folkets interesser, er bedre egnet til at styre.

Aristoteles;

Aristoteles med sin brede viden om næsten alting er elev af Platon. Forskelligt fra Platon har Aristoteles en lidt anden syn på verden, han kritiserer ikke Platons måde at opbygge et system på, dog har han nogle få modifikationer til “Staten”. Han mener ligesom Platon “Skomager bliv ved din læst”, dog med mere frihed til at opfylde sine drømme. F.eks. hvis en minearbejder har lyst til at blive politikker, skal han bestemt prøve ellers vil der blive skabt en vrede hos pøblen, og dermed vil der opstå kaos i systemet. Nedenstående citat er fra Aristoteles.

“Der er nemlig en fare ved at lade dem have adgang til de højeste embeder i staten , da de i deres uforstand dels kan begå fejl, dels på grund af manglende retssans kan begå uretfærdige handlinger. Og dog er der også en fare ved, at de hverken får eller har adgang til embederne; for i en stat, hvor mange fattige mennesker er udelukkede fra at opnå offentlige udmærkelser, vil der nødvendigvis være mange, som er statens fjende”

Kort sagt mener Aristoteles ligesom Platon, at mennesker uden evner indenfor et fag skal ikke beskæftige sig med faget, men de skal stadig have muligheden for at opnå mere, for ellers vil de modsætte sig systemet og i stedet for at gavne systemet, vil de skade systemet.

“For hver enkelt af disse mange har en vis del af godhed og klogskab, og ligesom disse mange mennesker, når de mødes, bliver ligesom ét menneske med mange fødder, hænder og sanser, bliver de også én person, hvad angår karakter og fornuft.”
Som allerede nævnt før, afviser Aristoteles ikke helt demokratiet på samme vis som hans forgænger. I citatet erkender han fordelen ved demokrati, og hvorledes “godt” demokrati kan sammenlignes med en organisme tænkning.

Mytilene-sagen
Mytilerne gjorde oprør på den athenske bystat, og som svar sendte de hele flåde imod Mytilerne på øen Lesbos. slaget blev vundet af athenerne, og de tilfangetagede skæbne låd nu i folkeforsamlingen(demokratiet). Imens var folk vrede og krævede retfærdig over deres fjener, så dem sendte bud, at de alle sammen skulle henretttes som eksempel for deres ulydighed. Men dagen efter havde de (athenerne) indset deres fejltagelse, og sendte et nyt bud der skulle skåne de tiltagede. Og kun på grund af ugunstig nåede det sidst sendte bud først til Lesbos med beskeden;
denne fortælling giver anledning til at forstå de antikke filosoffer, idet den illustrerer for meget det athenske demokrati, i virkelighed lader sig styre af deres følselser og ikke deres fornuft. Det kan vel kun få folk til at undre over hvorfor, man overhoved skal havde et demokrati, hvis det ikke fungere.

Det Athenske demokrati gennem tiden
Når man kigger på historie, skal altid holde sig for øje, at man kigger på datiden med ens samtidige syn. dvs. man spejler sig i historien. Når man har indset dette, bliver det også nødvendigt at kigge på de kilder man har, og bedømme dem udfra deres “nutid”.
1834: “… men athenernes opfindelser blev skadelig for sæderne, og folket blev vant overdådighed og lediggang.”
Danmark er på dette tidspunkt under enevælden, og derfor er det forståeligt at datidens historikere, måtte tage hensyns dette i deres behandling af fortiden. Under enevælde var der censur, så man måtte være påpasselig med det man skrev dengang.

1841:”Som det er fremgået af den franske revolution, må et demokrati i en stor stat udvikle sig til et pøbelvælde, og bedre forholder det sig ikke med demokratiet i en lille stat som Athen.”
En af de vigtigste punkter der er under enevælden, er hele principet om orden og om at alle kender deres plads i samfundethierakiet. Som det fremgår af citatet ovenfor er begrebet “Frihed” noget som pøblen ikke ved hvordan man skal håndtere.

1949:”Det er et betydningsfuldt træk i det femte århundredes athenæiske samfund, at frihed og tvang, demokrati og imperialisme gik hånd i hånd og udfyldte hinanden som komplementære størrelser.”
På dette tidspunkt er Danmark næsten lige kommet ud af anden verdenskrig, og hele Europa vil væk fra det diktaturiske jerngreb Hitler og naziskterne havde på dem. Nu er synet på det athenske demokrati mere positiv, datidens forfattere har dog efterladt holdninger, som var knap så positive. Bl.a. P. Munch lignende forfattere.

Hvor Perfekt var “Platons Stat”?
Platons største og mest kendte værk er “Staten.” Den handler om, hvordan Platon mener den perfekte stat ser ud. Der har været meget diskussion om den siden og mange forskellige holdninger er blevet ytret. Kan den blive til virkelighed eller er det kun en utopi og hvorfor? Hvorfor kunne Platon ikke lide det direkte demokrati i oldtidens Grækenland og hvorfor er demokrati måske ikke den perfekte styreform?
Dette er nogle af de spørgsmål, som vi har forsøgt at besvare her på siden.
Vi har lavet et projekt i forbindelse med vores studietur, hvor fagene filosofi og historie indgår.

Hvem var Platon?

Platon var en oldgræsk filosof, som blev født i Athen i 427 f.Kr. Han voksede op under den Peloponnesiske krig, som var en krig mellem Sparta og Athen.
Platon var Sokrates’ elev, og allerede i sin ungdom sluttede han sig til kredsen omkring Sokrates. Han lyttede opmærksomt til Sokrates’ ord og blev hurtigt klar over,”at han var den mest retsindige af alle der levede dengang.”
Oprindeligt ville Platon være digter, men efter at han lærte Sokrates at kende, fandt han ud af, at ”det højeste mål, som han burde stræbe imod, kun lod sig forfølge gennem kærlighed til tænkning og visdom gennem filosofien.” Derfor viede han sit liv til tænkningen og filosofien.
Da Sokrates blev henrettet i 399 f.Kr. var stemningen overfor de mænd, der havde været i kredsen omkring Sokrates mildest talt ikke god. Derfor rejste Platon rundt fra 399 til 387 f.Kr. Først til andre dele af den græske halvø og siden til Ægypten og Sicilien. På Sicilien lærte han den pythagoræiske filosofi at kende og ved sin hjemkomst til Athen stiftede han sit Akademi med grundlag på denne filosofi.
Platon var meget inspireret af Sokrates’ måde at tænke og argumentere på og bruger ham også i alle sine tekster som den ene part i dialogen. Denne dialog udfolder sig efter den sokratiske samtale. Den sokratiske samtale går ud på, at modparten i starten af dialogen har en forudfattet holdning til det emne der diskuteres. Sokrates stiller spørgsmål på spørgsmål og leder derved modparten til et punkt, hvor modparten ikke længere er sikker på noget og ikke ved noget. Fra dette udgangspunkt fortsætter samtalen og de opnår sammen en ny forståelse for emnet. Sokrates er dog meget påpasselig med altid i slutningen af samtalen at pointere, at han stadig ikke ved noget. Dette skal man dog ikke tage for gode varer. Det, som Sokrates ved, er blot, at han ikke ved alt.

Den Perfekte Stat;

Platons billede på en perfekt stat var lig med en retfærdig stat, som var styret af fornuften. Hans holdning var, at alle i hans samfund skulle gøre det, de var bedst til. Han mente, at ”de ædlere metaller skal herske over de mindre ædle til alles fælles bedste” og med dette sagt, at befolkningen skulle inddeles i tre forskellige grupper.

Øverst i hierarkiet var regenterne. Disse var filosofferne og skulle med deres visdom og fornuft lede samfundet. Da det alene var disse egenskaber der betød noget, kunne også kvinder være regenter i samfundet. Dette samfundssyn, at kvinderne var på lige fod med mændene, var meget modstridende i forhold til måden det foregik på i det gamle Grækenland, og Platon kunne derfor siges at være nytænkende.

Næst i hierarkiet var vogterne, også kaldet hjælperne, og deres opgave var at forsvare samfundet mod udefrakommende. Karaktertrækkene hos disse folk var især mod og troskab over for samfundet, og altså var de styret af de ædle følelser.

For at sikre at alt gik retfærdigt for sig, var der visse regler, som både regenter og vogtere skulle følge. De skulle være fælles om alting, hvilket betød, at de hverken måtte have familie, privat ejendom eller i det hele taget eje noget som helst. Ved store festligheder blev de bedst egnede mænd parret med de bedst egnede kvinder, så man på den måde forhåbentlig kunne bringe den gode slægt videre og hermed de bedste egenskaber. Deres børn skulle opdrages kollektivt uden at vide, hvem deres forældre var, så det på den måde var så retfærdigt, som det overhovedet kunne blive.

Nederst i hierarkiet skulle størstedelen af befolkningen, producenterne, være. Modsat de to øverste grupper, var disse ikke påduttet lige så meget ansvar, og de måtte derfor gerne have en almindelig familie, så længe det ikke skabte splid i samfundet. Altså måtte de også selv vælge, hvem de ville have børn med, og de havde lov til at eje noget. Denne folkegruppe var i høj grad styret af deres drifter.

Platon mente, at man med denne deling af samfundet, med så stor fokus på retfærdighed, ville kunne undgå korruption og magtmisbrug.

Staten Arete (duelighed/dyd) Mennesket (sjælen)
Ledere/filosoffer Visdom Fornuften
Vogtere/hjælpere

Mod

De ædle følelser
(Viljekraft/tapperhed)

Producenter Mådehold/besindighed Drifterne

Der er ingen tvivl om, at Platon på en eller anden måde gik ind for diktatur i og med, at størstedelen af samfundet ingen indflydelse havde, da samfundets top, filosofferne, styrede det hele. Alligevel mente Platon, at Staten beskrev den bedste styreform.

Hvorfor Staten i følge Platon var den ideelle og perfekte styreform, var fordi filosofferne styrede samfundet. De havde viden og indsigt i det sande, det smukke og det skønne og ville derfor være i stand til at styre samfundet med så meget retfærdighed som overhovedet muligt.

Kritiske Pointer i Filosofiske Tanker;
Platons kritik af Sokrates’ død og det græske styreform:
Da Platon skriver værket”Staten” afbilleder han det perfekte samfund, og dets harmoni i mellem 3 hovedgrupper, som hver repræsenterer en social samfundsgruppe. Han kritiserer indirekte Sokrates’død ved at fremhæve Sokrates’ filosofiske tanker, f.eks. er “Staten”styret af såkaldte filosofkonger. Disse skal styre samfundet, da de kan skelne mellem begreber, viden og kan tage afstand fra borgernes særinteresser. Samtidig mener Platon, at hverken materielle eller familiers fordele skal sættes før staten.

Han antyder at der vil opstå retfærdighed, idet borgerne kun yder inden for områder, hvor de har erfaring. Helhedens interesse varetages derved af filosofkongerne. Opdelingen af regenter, vogtere og producenter skal altså komme alle til gode. Han mener også at det er viden om det gode, som skal styre samfundet, og ikke et fåmandsvælde.

Han kritiserer også det atheniensiske uddannelsessystem, idet læring af Homer indirekte forbydes i ”Staten”.Han forbyder Homers dyder, da Platon mener at dette derved vil skabe mere kollektivisme. Et andet initiativ som står i kontrast til samtidens atheniensiske samfund, er Sokrates og Platons syn af kvinden. Ifølge dem, var det individets kvalifikationer som talte, og hvis en kvinde havde retoriske evner, overblik osv. var hun lige så berigtiget til at indgå i gruppen af politiske specialister, som en mand.
Ordførerne i samtidens demokrati var hovedsageligt retorikere, som anvendte diverse appelformer for at udtrykke deres meninger og holdninger. Borgerne støttede de retorikere, som de kunne identificere sig med, samt delte holdninger med. Retorikerne handlede ud fra egen vinding, og ved at udnytte borgernes tillid, kunne de træffe beslutninger såsom Sokrates henrettelse. Borgeren fulgte altså mængden og var derpå med til at vedtage afgørelser på bekostning af andres ve og vel, uden de selv havde erfaring og viden på det pågældende område. Sokrates død var derfor et tydeligt tegn på den populisme, som var udbredt i datidens det græske demokrati. Dette ses stadig i nutidens græske repræsentative demokrati, hvor der hersker et patron-klient forhold mellem politikerne og vælgerne.
Platon kritiserede også populismen ved at gøre filosofferne til den øverste myndighed i ”Staten”. De mange lodtrækninger om embeder osv. i datidens Grækenland skulle skabe retfærdighed, og man skulle derved også undgå magtmisbrug. Men som sagt kunne uerfarne og ufornuftige individer også få en position, som de ikke var berettiget til, med hensyn til klogskab. Ifølge Platon ville samfundet derfor være bedst tjent med filosoffer som regenter, da disse som sagt ikke måtte skabe sociale bånd til de andre lag. På denne måde kunne man altså undgå korruption og uretfærdighed, som kan have præget Sokrates henrettelse.

Patron-klient forhold: Forholdet er et bindeled som skabes mellem individer fra lavere og højere sociale lag. Det bygger på tjenester som gavner begge parter. Eksempelvis en politiker (patron,) og en dårlig lønnet arbejder (klient). I forholdet vil klienten kunne få hjælp af patronen ved både økonomiske og juridiske problemer, samt være del af patronens succes. Samtidig vil patronen kunne sikre sig opbakning ved politiske begivenheder. Desto større klientskare, desto mere magt og opbakning vil patronen få.

Er Staten en “Realitet” eller Utopi?
På sin rejse ved Middelhavet var Platon blandt andet i staten Syrakus. Her blev han ven med Dion, som var gift med en datter af Syrakus’ tyran Dionysos I. I 367 f.Kr. efterfulgte Dionysos II sin far og Dion kaldte Platon til Syrakus, fordi den nye monark ønskede at virkeliggøre Platons tanker fra sit værk”Staten.”Dionysos II skiftede dog mening og ville ikke forme sig efter sin lærers ønsker. Især brød han sig ikke om tankerne om besindighed og nøjsomhed. Platon rejste skuffet hjem. I 360 f.Kr. blev han kaldt til Syrakus for at gøre endnu et forsøg, men måtte igen skuffet vende næsen hjem til Athen.
Dette er et eksempel på, at Platons tanker om statens opbygning kun er en utopi. Den kan ikke udføres i virkeligheden, fordi intet menneske er så uselvisk, at det vil give afkald på alt, for at herske retfærdigt over en stat. Dette er mennesket simpelthen for egoistisk til. Da Platon skrev sit værk troede han fuldt og fast på, at det kunne blive til virkelighed, men senere erkendte han, at det kun var en utopi. Det var efter denne erkendelse at han skrev værket ”Lovene” som beskriver forskellige styringsformer. Der iblandt var den form, som han mente var den næstbedste, hvor det ikke længere er filosofferne, der styrer staten, men lovene og de 37 lovvogtere.

Paralleller mellem Platon og den aktuelle teknokratregering

I ”Staten” er det filosofferne der leder landet. Disse filosoffer kan sammenlignes med Grækenlands nuværende teknokratregering, hvor det er eksperter der leder landet. De er ligesom filosofferne i Staten ikke valgt af befolkningen på grundlag af deres holdninger, men udvalgt nøje ud fra deres intelligens, erfaring og klogskab.
Mere end 2000 år efter, at Platon kritiserede demokratiet, er der stadig svagheder ved det. Størstedelen af politikerne er levebrødspolitikere, de er altså afhængige af at blive valgt til næste valg. Derfor vil de meget nødigt lave reformer, som folket ikke er glade for. Den nuværende teknokratregering er derfor nedsat for at gennemføre reformer, som skal hjælpe landet gennem dets alvorlige økonomiske problemer. Teknokratregeringen er også indsat for at undgå den korruption, som opstår som følge af et demokrati med patron-klient forhold, som der er i Grækenland. Teknokratiet har den styrke, at de ikke handler ud fra befolkningens særinteresser og de kan altså gennemføre reformer, som skal hjælpe landet, selvom der opstår uenighed blandt befolkningen.

“Staten” i det nutidige Grækenland
I Athen interviewede og snakkede vi med grækere fra flere forskellige aldersgrupper. Vi spurgte ind til den generelle viden om Staten blandt den almene borger, og hvor meget nutidens børn og unge egentlig lærer om det i skolen.
Det viste sig, at grækerne tidligere havde stor fokus på netop Platon og Staten i uddannelsessystemet, men at de ikke længere lærer særlig meget om det. Fokus for børn og unge lægges i dag i stedet for på nutidig læring, som kan bruges i hverdagen. Såfremt grækerne ikke selv direkte vælger filosofi som retning på universitetet, er chancen for, at de for alvor lærer om Platon og Staten altså meget lille.

I det græske gymnasium får de unge igennem de 3 år kun én enkelt bog, indeholdende værker fra flere forskellige græske filosoffer, men altså ingen uddybende viden om den enkelte. Til frustration for flere af de unge er hele læringsmetoden i forbindelse med Platon og Staten ikke særlig imponerende.

Størstedelen af arbejdet med teksterne foregår alene ved ”læs-og-forstå”, og de unge får altså ikke gennemarbejdet teksterne på samme måde, som man typisk gør det i Danmark. Desuden fortalte de unge, at de tit oplever, at de kun får en start, men ikke en slutning på de forskellige værker. Da disse værker ofte er ret komplicerede og svære at forstå, er det kun meget få unge, som for alvor forstår den ægte betydning af dem. De læser dem, fordi de skal, men falder ofte af på vejen, da de som sagt, stort set aldrig, får hverken essensen eller slutningen at vide i skolen.

One thought on “Antikkens Demokrati

  1. Citat fra en FB bruger ;

    Video 8 – Demokrati og repræsentativt demokrati – Organismetanken

    Her for et stykke tid siden havde jeg en debat med en hvor vi debatterede om demokratiet og om det kunne betale sig at gå ind i det, jeg lovede derved at lave en video der forklarede det som jeg nu kan, hvad der er forskel på det folkelige demokrati og det repræsentative demokrati, det som vi har nu og så organismetanken.

    I et samfunds demokrati er det folket der beslutter ud fra hvad de mener der er bedst og det kan være lokalt, som til lands. dertil er der jo 1000vis af holdninger og meninger som kunne debatteres, stemmes om osv. så dertil vil det være et folkeligt/direkte demokrati vi vil have med at gøre, det har vi desværre ikke.

    Det kæmpe problem vi har i det system i dag er, at de skjuler sig og gemmer sig mere og mere og netop ja, tager kæmpe beslutninger over hovedet på folket der gør, vi er underlagt, så dertil er formen det fungere på i dag fuldstændigt så udemokratisk som det kan være, set ud fra hvis vi altså snakker demokrati og ordets oprindelse og ikke repræsentativt demokrati som vi igen lever i, MEN, jeg kan godt se en ide i at der er nogen der beslutter de store ting, men dog først ved at spørge folket og kun på landsplan og med gennemsigtighed og sådan fungere det ikke i dag, desværre.

    Og hvis det var under andre omstændigheder og ikke som nu hvor det er gemt og grumset, dertil vil et demokrati der bygger på 100% gennemsigtighed også fungere det bedre, da folket vil kunne være med til at beslutte, eller i det mindste få at vide hvad der foregår.

    Organismetanken er den, man skal ofre så for alt, for mor stat for dets bedste, mens samfundet glider mere og mere fra hinanden, fordi det repræsentative demokrati, som hvor et lille oligarki har taget den magt og derved tager de fleste beslutninger, eller hvor den lid er lagt på dem med de kr og øre, eller som kan give det arbejde, så den grød det er endt med, ja det ender med at opsluge dem som faktisk er gode og vil det godt + samfundet.

    Men håber man tænke over det og hvad der kunne gøres, så vi netop får den mere indflydelse, folkeligt, end blot altid bare at overlade, da det har vi set, også med historien hvad det kan fører til.

    Kan anbefale de her også:

    De her videos er lidt i det samme, ang system og samfund, demokratiet.

    Video 2 – Demokratiet, system og samfund
    https://www.facebook.com/morten.wilder/videos/10208101068391203/

    Video 3 – Det menneskelige samfund, eller det umenneskelige system?
    https://www.facebook.com/morten.wilder/videos/vb.1434913333/10208231272166216

    Lidt mere ang demokratiet.

    De ikke folkevalgte og demokratiet
    http://www.oplysning.org/blogartikler/de-ikke-folkevalgte-og-demokratiet

    Demokrati og de kritiske mennesker
    http://www.oplysning.org/blogartikler/demokrati-og-de-kritiske-mennesker

    Demokrati og de kritiske mennesker – 2
    http://www.oplysning.org/blogartikler/demokrati-og-de-kritiske-mennesker-2

    Magteliten – Det nye oligarki
    http://www.oplysning.org/blogartikler/magteliten-det-nye-oligarki

    #dkpol #dkmedier #dr1 #dr2 #tv2 #tv2news

    Youtube link til video her:
    https://www.youtube.com/watch?v=Nmj58qcOxLg

    Link til mine andre videos.
    http://www.oplysning.org/oplysnings-videoer.html

Skriv et svar