Det Blå Guld / Livet I Havet

Det Blå Guld / Livet I Havet

img_0081

img_0372

img_0371

 

images-43

Havet sletter alle spor
af Kurt Lundholm
(Bog, hæftet)

(1 anmeldelse)

Romanen har til formål, at belyse hvor galt det kan gå med massive forureninger af vores kyster, når politikere og myndigheder, trods gentagne advarsler og rapporter, vælger som Nelson ved slaget på reden, at sætte kikkerten for det blinde øje, og samtidig ikke forstår Murphy’ s lov nr. 7 der siger:” Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige”.

Politikerne har i 14 år undladt at bygge nye miljøskibe og sikre besætningerne på de gamle miljøskibe og marinehjemmeværnets fartøjer. Det til trods for at risikoen for en stor ødelægende olieforurening er stigende, idet tankskibstrafikken er stigende, antallet af olieoverførsler på Skagen Red er stigende, der er flere og flere skibe der ikke følger IMO’s krav om at tage lods, og sidst men ikke mindst, er der et stigende antal fulde østeuropæiske navigatører der sejler på grund eller kolliderer med andre skibe. Politikerne valgte når de blev presset af medierne, at iværksætte endnu en undersøgelse, og håbede at hvis uheldet var ude, at satse på at svenskerne med deres nye miljøskibe igen klarede oprensningen for dem, og det i en situation, hvor svenskerne agter at skære ned på miljøbeskyttelse i deres kystvagt.

Til sidst måtte en Socialdemokratisk ledet regerings forsvarsminister tage et fyord i sin mund, nemlig udlicitering. Det ville være en vind vind situation, idet politikerne, så når uheldet med manglende oprensning af et større olieudslip, kunne skyde skylden på det firma der vandt udliciteringen, og igen vaske hænder. En udlicitering som forsvaret vandt, hvorfor der nu efter 16 års nølen, endelig påbegyndes tegning af nye skibe, der vil være operative i 2020.

Se anmeldelser på :www.brunlynget.dk

Læs mindre

Livet I Havet

Strømsystemer i Stillehavet gemmer på plasticaffald, der dækker et område svarende til Afrika. Affaldet tiltrækker dyr, der kvæles i plasticsuppen eller opkoncentrerer giftige stoffer i fødekæden.
Af Thomas Djursing 7. mar 2008 kl. 12:03

 

images-42

Der er smidt så meget plastic i Stillehavet, at det nogle steder danner enorme flydende øer af affald. I nogle områder er affaldet så koncentreret, at det ligner landområder, mens andre områder består af små spredte plasticstykker i et krystalklart Stillehav.

images-41

 

Især i det nordlige Stillehav mellem Hawaii og Japan svinger to enorme strømsystemer og indfanger alt flydende affald fra land, boreplatforme og skibe. Når først affaldet fanges i strømsystemerne, bliver det en del af plastic-øerne, indtil det nedbrydes efter et halvt århundrede, skriver den britiske avis The Independent.

 

images-40images-39images-38images-37

 

I øjeblikket findes der i gennemsnit seks gange mere plastic end plankton i det nordlige Stillehavs plasticsuppe, viser havprøver foretaget af oceanografen Charles Moore, der har grundlagt den amerikanske Algalita Marine Research Foundation. Og mængderne af affald vokser.
Stille områder med ekstreme højtryk indeholder strømsystemer, der indfanger affald i det nordlige Stillehav. (Foto: Algalita Marine Research Foundation)
Affaldsøerne kan ikke ses på satellitbilleder, fordi størstedelen ligger lige under overfalden, men flere forskere har bekræftet affaldsøernes eksistens. Blandt andet fordi de i perioder stryger ind forbi land og beklæder badestrande på eksempelvis Hawaii med farvestrålende plasticstykker som kajakker, videofilm, legoklodser og fodbolde.

 

images-36images-35

Sejler var omgivet af affald i en uge
Charles Moore opdagede selv affaldsøerne i 1997, da han forsøgte at skyde genvej på sin tur hjem fra en kapsejlads mellem Los Angeles og Hawaii.

images-34

 

 

Normalt undgår sejlere området på grund af svag vind og ekstreme højtryk, men Charles Moore befandt sig pludselig i en flydende affaldsdynge, som i nogle områder lignede øer man kunne gå på. I en hel uge var han konstant omgivet af affaldsmængderne, som han anslår til at udgøre 100 millioner tons.

Nedbrydning laver plastic om til suppe
I sidste måned vendte Charles Moore hjem fra en fem uger lang ekspedition i området og kunne konstatere, at affaldsmængderne vokser, mens spiralen langsomt fordøjer plasticen. I midten af øerne er affaldet så opløst, at det er blevet en samlet masse af små stykker, mens kanten af øerne består af nyere plasticaffald.

Charles Moore skal sammen med professor og oceanograf David Karl fra University of Hawaii han på en ny ekspedition, der skal afdække affaldets betydning for fugle, fisk og pattedyr i området.

Affaldet tiltrækker mange dyr, blandt andet fordi muslinger vokser på store dele af plasticstykkerne. Det får måger til at spise løs, mens fisk søger ly under affaldet og finder føde. Konsekvensen er dog, at giftstoffer som PCB opkoncentreres gennem fødekæden, mens mange dyr dør.

Havfugle bliver ofte fundet døde med tandbørster eller lightere i maven, mens havskildpadder ofte kvæles i plasticposer, som de forveksler med spiselige brand- og vandmænd.

Ifølge FN’s miljøbeskyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plasticaffald, mens flere end en million havfugle må lade livet.

 

Det blå guld bør være for alle
, tidligere premierminister i Portugal

1,5 milliard mennesker har ikke adgang til drikkevand; 2,4 milliarder bor uden tilstrækkelige sanitære foranstaltninger; tre milliarder har ingen anlæg til at behandle deres spildevand.

Konsekvensen er, at 30.000 mennesker hver dag dør på grund af manglen på rent vand, og 18 millioner piger under 14 år ved ikke, hvad det vil sige at gå i skole, fordi de er tvunget til at bruge dagen på at bære vand, ofte over afstande på mere end fem kilometer.

Vand er en af de mest vitale kilder til liv, og en sikring af den almindelige adgang til vand er blevet en af de største politiske opgaver i det 21. århundrede. Den stadigt stigende mangel på vand presser prisen i vejret, og man refererer allerede jævnligt til vand som “det blå guld”.

80 procent af Frankrigs floder er forurenet på grund af overdrevent vandforbrug. Mange floder når ikke at bringe deres vand helt ud til havet. Colorado-floden er et typisk eksempel. Grundvandet slipper op eller bliver forurenet, vandkvaliteten falder generelt, og vandet må nu hentes fra reservoirer, der ligger dybere og dybere med stigende omkostninger til følge.

I lande i Afrika, Asien, Mellem- og Sydamerika og i nogle af de tidligere Sovjetstater har regeringerne ikke de nødvendige økonomiske midler til at foretage de altafgørende investeringer, der skal til for at bygge brønde, bevare de offentlige vandfaciliteter, forny vandforsyningslinjer og skaffe den nødvendige sanitære service i tætbefolkede byområder eller fjerntliggende landområder.

Derfor har mange lande besluttet at “sælge” nogle af deres serviceforpligtelser på vandforsyningsområdet til større multinationale selskaber. Det hører efterhånden til dagens orden, at kontrollen med verdens vand-ressourcer overgives til “vandkonger” som Suez, Thames Water, RWE, Vivendi og Bechtel gennem en privatisering af serviceydelserne, og til Nestle, Coca-Cola og Danone som forhandlere af vandforsyningen.

På grund af den høje pris og det faldende udbud er vand blevet en attraktiv vare, der er afgørende for ethvert lands økonomi og fødevaresikkerhed. Det er derfor, at vand stadig oftere er grunden til alvorlige interessekonflikter mellem sociale grupper og territoriale enheder inden for et lands grænser, hvor man konkurrerer om brugen af vand til forskellige – og til tider gensidigt udelukkende – formål. F.eks. overrisling af marker på bekostning af vand til husholdninger, industrier eller drift af kraftværker.

Hvis vi ikke gør noget helt grundlæggende, vil “vandkrisen” omkring år 2020-2025 have udviklet sig til en “vandbombe”: 60 procent af verdens befolkning – 4,8 milliarder mennesker – vil bo i områder med akut mangel på drikkevand. Og denne beregning tager ikke engang højde for de negative følger af klimaforandringen.

Men der findes løsninger på problemet; og vel at mærke løsninger som er almindeligt anerkendte. Den største forhindring er den manglende politiske vilje til at tage de nødvendige beslutninger:

Adgang til rent drikkevand bør anerkendes som en universel og umistelig ret for alle mennesker, og det bør erkendes, at vand er fælleseje for alle levende væsner på Jorden og ikke en handelsvare, som kan privatiseres. Dertil skal alternative former for landbrug, der er tilpasset lokale behov, så jorden ikke udpines, og med dyrkningsformer, der kræver mindre vand, fremmes. Desuden skal vandforsyningsteknologien udvikles, så den tager højde for de fattigstes behov, f.eks. gennem genindførelse af regnvandsudnyttelse. Endelig bør befolkningen involveres i demokratiske institutioner omkring administrationen af vandressourcerne og have adgang til den demokratiske beslutningsproces.

Finansfyrster, teknokrater og industrimagnater må aldrig få magten over livets skæbne – og det er nøjagtigt, hvad vandet er.

På initiativ fra Lissabon-gruppen samledes en række parlamentarikere og andre interesserede i 1998 for at underskrive “Vandmanifestet”.

Manifestet fastslår, at vand er en umistelig menneskeret. Det foreslår, at man tager fat på vandkrisen ved at oprette en ‘”Befolkningernes Globale Vandkontrakt”, som hviler på tre søjler: Oprettelsen af et parlamentarikernetværk for Vand; iværksættelse af en informations- og oplysningskampagne om “Vand til Alle” samt nedsættelse af et overvågningsorgan for verdens vandrettigheder.

Arbejdet med den Globale Vandkontrakt er siden da skredet godt fremad, og der findes nu netværk på alle kontinenter. Medlemmer af både europæiske og nationale parlamenter vedtog formelt vandmanifestet i Rom sidste år.

Det er mit håb at velmenende kvinder og mænd forstår, hvor vigtigt det er, at vi kæmper for, at vand bliver anerkendt som en universel menneskeret. Menneskeheden kan ganske enkelt ikke overleve uden fri adgang til vand.

udland@kristeligt-dagblad.dk

© Optimist/Nobel

Laureates Plus

Oversat af

Finn Juhl Pedersen

blå bog

Mario Soares er tidligere præsident og premierminister i Portugal. Født den 12. juli 1924. Mario Soares var en nøglefigur i redemokratiseringen i Portugal efter Nellikerevolutionen i 1974. Under diktaturet sad han fængslet flere gange, og i 1970 levede han i eksil i Paris, hvor han var med til at stifte det socialdemokratisk orienterede Partido Socialista. Han var premierminister fra 1976 til 1978 og igen fra 1983 til 1985. I 1986 blev han valgt som landets første civile præsident i 60 år; samme år som Portugal blev optaget i EF. Mario Soares var præsident frem til 1996. Han er i dag 79 år.

…………….Create World Peace………….

There will be a collapse of ruling hierarchies. There is too much momentum, not just to reach the square root of 1, where the exponential function kicks in where the ruling class elite could only pull the plug on themselves, but there are too many powerful spiritual beings among us, as I know and have been contacted by them not long ago. When you understand how to reach a level of oneness with love that you have that is energy that flows through all of nature, your antennae is tuned into multiple wave frequencies you can communicate with o many spiritual levels. I was very fortunate to have spent my whole life in the wilderness as a wild-land firefighter with the US Forest Service, or embedded in the jungles of Hawaii on the North shore of Kauai in a treehouse surfer community who were deply spiritually connected with the aether of soul of the universe we know as a God consciousness. A great book o this is by a retired physicist from the University of Oregon, Amit Gotswami. His book, “THE SPIRITUAL PHYSICIST is a must read for those not as familiar with this. He also has a video of the same name. The ruling class is already beginning to accept the inevitable, its just a matter of timelines.The Mayan calendar seems to reference the same timeline of universal consciousness of unity with integrity and not what we have that is so unstable and is nothing short of self annihilation. The destruction of our biosphere notwithstanding Donald.Ive thought of moving to China or ASIA, BECAUSE WE ARE ALREADY WELL ON OUR WAY IN THE WEST.

 

 

 

Skriv et svar