Psykiatri og Diagnosevanviddet

Diagnose systemet bør ifølge PCOTUs klare opfattelse nedlægges, da det er fub og humbuk, bygget op omkring pseudo videnskab og møder hvor parterne ved håndsoprækning har vedtaget ting og sager som ikke kan bevises. Feks. er skizofreni jo intet at gøre med en kemisk ubalance i hjernen. Folk uden selvværd bliver ofte ofre for dette sindsyge diagnosticerings system som tromler al sand livsglæde og selvværd ud af patienterne UDEN at heale deres psykiske smerter.

Psykiatrien “stjæler” Patienternes sjæle når de pilleskyder uskyldige krystal børn på de lukkede afdelinger. Man søvndysser sanse systemet med Psykofarma i stedet for at lære hver patient individuelt at kende føres der ens og systematisk sagsbehandling. Hjertets renhed renses for de dybe følelser af lykke eller sorg. Psykofarma Medicinen blokerer hjertets hellige sanse system således at dybe følelser af glæde eller sorg ikke opleves på naturlig vis. Der ligges enten låg på glæden eller der flygtets fra smerten eller sorgen.
De dybe følelser er ædle og af allerhøjeste værdi og må betragtes som hellige i den forstand at al kunst skabes ud fra enten glædesstrålende humør bomber eller dybt patetiske hjælpeløse og melankoliske kunstner sjæle der netop tør være i henholdsvis lykken / sorgen og forvandle energierne til noget konstruktivt : Kunst.
Det er meget ulykkeligt at være vidne til nutidens vanvittige diagnose vanvid set i forhold til det, at blive større sammen og det at begynde at tale et nyt sprog , hjerte sproget, hvor følelser tages seriøst og vurderes som den vigtigste og mest sunde guide / kompas indstillet til at fortælle hvorvidt du befinder dig godt eller dårligt, og derudfra et sådant grundlag bør enhver bevidst målrettet handling udspringe.
Patienterne i Psykiatrien bliver lokket og misledt med Psykofarma som gør dem til Zombier, hypokondriske, ensporede, mindre begavede, a la det hvide snit ja blot med kemisk fremstillet medicin i stedet lukkes der godt og grundigt ned for mange sanser og dette beskrives så hjerteligt som bivirkninger. Følelserne som før kunne mærkes i hjertet er efter de forskellige kemiske stoffer i form af forskellige typer Psykofarma sætter ind sat sådan i skak mat, at de kun kan mærkes i maveregionen hvilket jo er et rigtigt dårligt tegn, når vi jo netop bedst heales igennem symptomerne og hjertes følelser og ikke ved at flygte fra symptomerne og følelserne i vores hjerter?
Derudover oplever de fleste patienter, at de efter at have startet i det Psykofarma regi, at lysten til sex helt udebliver og at de næsten intet kan mærke mere under sex akten???
Sexual kraften er igen hellig og bør ikke forsvinde helt eller delvist under en medicinsk behandling for sindslidelser? Det er at diskriminere psykisk syge mennesker at fjerne deres dyrebare sexualitet på den her måde?

Forfattet af Folkeråds Fører ;

Shirin Brokmann Herbert Nielsen

 

Nu faller psykiatrins teori om den ”kemiska obalansen”

Pressmeddelande • 2015-05-15 21:03 CEST

Nu faller psykiatrins teori om den ”kemiska obalansen”
Teorin om ”den biokemiska obalansen” – att brister och överskott av signalsubstanser i hjärnan orsakar psykiska problem – är troligen psykiatrins största bluff. Det är denna pseudovetenskapliga teori som banat väg för massiv utskrivning av toxiska ämnen, i namn av medicin. Men nu rämnar fasaden och ledande psykiatriker gör allt för att ta avstånd från de bevisligen falska påståendena.
Ingen har väl undgått påståendena om att personer som är nedstämda, lider av ”depression”, en brist på ämnet serotonin; att barn och vuxna som är okoncentrerade och överaktiva, lider av ”ADHD”, en brist på ämnet dopamin; att personer som har svåra problem med tänkande, känslor och beteende lider av ”schizofreni”, ett överskott på ämnet dopamin. Och att det nu finns effektiva behandlingar mot dessa brister och överskott – ”läkemedel” som rättar till ”den biokemiska obalansen”.

Psykiatrins utpressningsbudskap har varit att patienter kan se fram mot en mörk framtid, fylld av elände och även kriminalitet, om de inte tar den medicin som rättar till de kemiska störningarna i hjärnan, i en närmast livslång behandling. Problemet är att det här inte är, och aldrig har varit sant. Det är troligen den största, mest förödande och mest inkomstdrivande pseudovetenskapliga bluff, som vi nu har omkring oss. En bluff som förvandlat övergående psykiska problem till kroniska skador för miljontals människor – och skapat mångmiljardvinster för läkemedelsbolag.

Læs med her omkring hvad andre har tænkt omkring brugen af diagnoser i kommunalt regi ;

Bragt i Altinget, forfattet af journalist;

Ole Nikolaj Møbjerg Toft
OVERDIAGNOSTIK: Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, advarer om, at sygdomsdiagnoser i stigende grad bruges i sagsbehandlingen på det sociale område.

Diagnoser bør primært være et lægefagligt redskab og ikke bruges i for stort omfang i sagsbehandlingen på socialområdet. Det mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

”Lægefaglige diagnoser sniger sig i stigende grad over i den socialfaglige sagsbehandling. For at kunne få en ydelse efter sociallovgivningen, bliver der et stigende krav om, at diagnosticerede har bestemte diagnoser,” sagde Søren Brostrøm forleden til Altingets konference om overbehandling og overdiagnostik på sundhedsområdet.

Han mener, at diagnoser ideelt set primært skal være et redskab for lægerne til at udrede patienterne. Man skal ifølge ham være forsigtig med at bruge diagnoser i den konkrete sagsbehandling på socialområdet.

”I stigende grad bliver diagnosen brugt i vores samfund og kultur som forklaring til at skabe forståelse. Hvis man eksempelvis har et barn, som har en adfærds- og indlæringsproblemer, så er det forløsende, når man får ADHD-diagnosen. Fordi lige pludselig så forstår man barnet. Det er også et behov, jeg anderkender,” sagde Søren Brostrøm, der dog også advarede.

”Man skal passe på den balance mellem behovet for anerkendelse og så risikoen for stigmatisering. Der er mange, som har behov for at blive udredt og få en diagnose for at komme videre. Men der er også nogle, som bliver stigmatiserede af en diagnose i eksempelvis psykiatrien”.

Diagnosen giver en forklaring til omverden
Professor hos KORA Jakob Kjellberg deler Søren Brostrøms udlægning og advarsel.

Også han peger på, at diagnosen oprindeligt var lægens arbejdsredskab. I dag er sygdomsdiagnosen ifølge ham i stigende grad mellem mennesker og i det sociale system næsten den eneste acceptable grund til at stå på samfundets sidelinje, når man er i den arbejdsdygtige alder.

”Det er langt fra altid, at man kan opdele folk i syge og raske. Vi er alle sammen midtimellem. Men med den store fokus på diagnoser, så bliver lægestanden den store overdommer i sociale spørgsmål,” siger Jakob Kjellberg i forhold til, at lægerne i mange tilfælde reelt bliver dem, der afgør, om en borger kan få en bestemt ydelse på socialområdet.

Skriv et svar